ÅNDEDRÆT

Hjemmefødsel – kun for hippier?

”Da jeg startede på jeres hold, tænkte jeg, at jeg skulle ligge ned i en hospitalsseng og have så meget bedøvelse som muligt. Nu planlægger jeg en hjemmefødsel, og at min mand skal tage imod vores barn.”
Sådan sagde hun. Den pæne, storbysmarte karrierekvinde med den runde mave og de smukke levende øjne, der var begyndt på vores YOJO gravidhold 6 uger tidligere.

Jeg elsker smerte og lavendelklude”!

Hvad er det vi gør ved dem? Hjernevasker vi dem med hvor farlige hospitaler er for fødende kvinder, eller hypnotiserer vi dem til en tilstand af ”jeg elsker smerte og lavendelklude”?

Ingen af delene!

Vi lærer alle kvinder på vores hold om sammenhængen mellem deres nervesystem og deres fødehormoner. Og når de forstår den, vil de fleste af dem, der har muligheden helst blive hjemme så længe som muligt, give fødehormonerne de bedste betingelser, og få en så nem og sikker fødsel som muligt.
Og dem der ikke har lyst til eller mulighed for at føde hjemme, de får en masse inspiration til, hvordan de kan planlægge en “hjemmefødsel på hospitalet”, hvor alle sanserne så godt som muligt er dækket ind af tryghed, ro og kærlig støtte.

Du har sikkert selv erfaret, hvordan fødsler gengivet på film eller tv næsten altid er dramatiske. Der bliver ofte brugt en retorik som ”hvis noget går galt”.  Og rædselshistorier om lange, dramatiske fødsler er oftest mere interessante at viderebringe, end den fødsel der var overstået på seks timer hjemme i et kar på stuegulvet, hvor det eneste jordemoderen bidrog med var at tørre barnet med et håndklæde.

Kollektiv vrangforestilling

Selvfølgelig er der noget sandt i, at selv sunde, ukomplicerede fødsler kan ende med, at man må udføre et medicinsk eller kirurgisk indgreb, men en stor kollektiv vrangforestilling er den, at fødsler fra det ene øjeblik til det næste, kan udvikle sig fra noget trygt og roligt til noget livstruende.

Der er efterhånden forsket rigtig meget i hjemmefødsel, og her ser man et interessant fænomen. Udover at der er komplicerede situationer hvor personalet på hospitalet redder liv, er der faktisk også mange situationer, hvor det er selve hospitaliseringen af fødslerne, der får komplikationerne til at stige. Det interessante er jo så at finde ud af, hvilke kvinder der skal føde på hospitalet, og hvilke der med fordel kan føde hjemme.

Indgrebsfrekvensen stiger med 20-60 procent, når man hospitaliserer sunde, raske kvinder til fødsel:

Et metastudie udført på Københavns Universitet i 2012 af to seniorforskere, statistiker Ole Olsen og jordemoder og phd. Jette Aaroe Clausen, har på baggrund af et større antal studier sammenlignet kvinder, der har født derhjemme, og kvinder der har født på sygehuset, og påvist at indgrebsfrekvensen stiger med 20-60 procent, når man hospitaliserer sunde, raske kvinder til fødsel.
Målt på sikkerhed er tallene for både mor og barn lige gode (andelen af alvorlige mén og død er mikrolille i begge grupper) men indgrebene falder dramatisk derhjemme. Det vil altså sige, at ”den samme kvinde” (statistisk) har en langt større risiko for at få kejsersnit, vestimulerende drop og medicin under sin fødsel, hvis hun tager en taxa ind til Rigshospitalet, når hendes veer starter, end hvis hun påbegynder fødslen hjemme, ringer efter en jordemoder fra Rigshospitalet og kun bliver overflyttet hvis hun har BRUG for indgreb. Hendes krop får lov at arbejde uforstyrret og støttet i hjemlige omgivelser.

Nervesystem og fødehormoner:

Det hormon der trækker den glatte livmodermuskulatur sammen, når kvindens krop laver veer, hedder oxytocin.
Oxytocin er samtidig vores velvære- og kærlighedshormon. Det er det, der bruser i kroppen, når vi er forelskede. Det, der peaker, når vi kysser, elsker og får orgasme. Naturen har designet det så smart, at kærlighedshormonet skal skylle ind over dig og din nyfødte baby, når I mødes første gang – for at knytte jer sammen for evigt.

Hvor tror du, at dette klistrede kærlighedshormon har bedst betingelser?
På en fremmed og travl hospitalsstue, som vi ubevidst associerer med sygdom og fare, og hvor dit nervesystem registrerer fremmede lyde, lugte, stemmer og lys?
Eller hjemme i dit eget soveværelse, under din egen bruser, eller i din egen sofa i dæmpet belysning med trygge dufte og ro?

Det er ikke svært at forestille sig, hvor det ville være nemmest at have dejlig uforstyrret sex og få orgasme, vel?

Fødslen er ligeså følsom overfor stress, som vores sexliv er. Og det er derfor at resultaterne er så flotte i hjemmefødsels-statistikkerne. Fordi en kvinde, der er uforstyrret og tryg, har en livmoder der arbejder godt og regelmæssigt. Det betyder, at den efter fødslen lettere kan trække sig sammen, når moderkagen er født. Derfor er blødningen efter en hjemmefødsel 10-30 procent lavere, sammenlignet med en tilsvarende ukompliceret fødsel på sygehuset.

  • Vil du vide mere om sikkerheden ved hjemmefødsler?

  • Vil du vide meget mere om, hvordan du planlægger en tryg og dejlig hjemmefødsel?

  • Er du bare lidt nysgerrig på, om hjemmefødsel kunne være noget for dig?

Se vores GRATIS online foredrag ”Sikker og tryg hjemmefødsel” hvor jordemoder Anne Ruby fortæller meget mere om sikkerheden ved hjemmefødsler, hvem der med fordel kan planlægge hjemmefødsel, og hvordan du forbereder dig og din partner.
Her er et link til vores live spørgetime, som vi afholdte på Facebook i forlængelse af premieren på foredraget. Der blev stillet en masse gode spørgsmål, så du kan blive endnu klogere på hjemmefødsler.

 

 

Fødselsyoga

I sidste måned var jeg igen på besøg inde i studiet hos Christina Hedegaard – jeg var gæst i hendes DOULA program, hvor jeg fortalte om noget af det, jeg brænder allermest for:

Selvfølgelig gravidyoga og fødselsyoga

Jeg viser i programmet, hvordan en fødende kvinde kan bevæge sig instinktivt, intuitivt og fordelagtigt under veerne med nærvær og kærlig opmærksomhed – og bruge naturlige fødestillinger, så der bliver bedst muligt plads i bækkenet.

Jeg kommer også ind på fødselsåndedrættet med fokus på, hvad åndedrættet helt fysiologisk kan og gør, og hvordan man kan bruge den dybe rolige bevidste vejrtrækning til at skabe kontakt til sin baby, afspænde bækkenbunden og psoas (den dybe hoftebøjer) – og berolige nervesystemet og derved uforstyrret lade fødslens fysiologi udfolde sig.

Hormonsystemet og nervesystemet påvirkes positivt

Vi fik også talt lidt om yoga og gravidyoga generelt og aflivet nogle af myterne, for det er så vigtigt for mig at slå fast, at alle kan være med.
Gravidyoga handler ikke kun om åndedræt og afspænding. Min undervisning er altid en god blanding af fokus både på den ydre og den indre graviditet.

For mig er yoga en holistisk måde at undersøge, sanse, observere, finde og eje sin kraft i livet generelt.
Under graviditet, fødsel og moderskab er det en måde at:

Mærke og omfavne sin indre graviditet uden at dømme
Mærke og omfavne fødsels-energien og intensiteten under veerne uden at blive bange
Mærke samarbejdet og forbindelsen mellem dig og din baby

På et fysiologisk og anatomisk plan påvirkes alle kroppens systemer/mekanismer positivt – og her vil jeg især fremhæve hormonsystemet, nervesystemet og bækkenets anatomi.

Jeg vil dog altid anbefale, at man finder en gravidyogalærer, der er grundigt uddannet både teoretisk og praktisk til at varetage forskellige gener og ved, hvordan man guider en sikker praksis med plads til alles forskelligheder.

Ingen “one size fits all” løsning

Ud fra min erfaring som mor, yogalærer og doula, tror jeg IKKE på “one size fits all” teknikker og metoder – slet ikke i graviditet, fødsel og moderskab. Derfor er jeg så fascineret af det yogaen kan – altid med fokus på at finde det, der virker for den enkelte.

Mærk selv på et øjeblik hvilken effekt dit fokus på åndedrættet kan have.
Læg hænderne på din mave, luk øjnene og træk vejret bevidst og roligt ned til din baby.

 

Mit budskab og min passion er at inspirere dig til at finde din egen vej:

Lær dig selv at kende

Lær dit åndedræt at kende

Lær din baby at kende

Lær din krop at kende

Lær dine muligheder at kende

Tag din fødsel “hjem”

Alt sammen via din indre opmærksomhed, din intuition, dit instinkt, dit kraftfulde nærvær – som du på alle planer kan finde via gravidyoga, fødselsyoga og efterfødselsyoga – og selvfølgelig igennem brugbar evidensbaseret fødselsforberedelse undervist af en erfaren og fagligt skarp jordemoder.

Så jeg håber, at du vil se programmet her – og du må meget gerne dele det med alle de gravide du kender!

For det du lærer, sanser og oplever til gravidyoga, det vil du bære med dig resten af livet og ind i moderskabet – og det er unikt for yogaen!

Det var en stor fornøjelse at være inde hos Christina, det gør jeg gerne igen 🙂

Hvem har ansvaret for fødslerne?

Når du er gravid og skal føde dit barn, er der tusinde ting, du hen ad vejen opdager, at du skal tage stilling til.
Hvem kan hjælpe dig i junglen af informationer, og hvem har egentlig i sidste ende ansvaret for, de beslutninger der træffes?

Igangsættelse, scanninger, fødselsforberedelse, gråzoner, fagligt ansvar

Jordemoder Anne og jeg har været inde i doula-studiet hos Christina Hedegaard Jørgensen og tale lidt om fødsler og ansvar.

Alt i fødselshjælpen er et tilbud, og jordemoder Anne forklarer, hvordan fødselsforberedelse hos YOJO kan hjælpe den gravide og hendes partner til at træffe bevidste ansvarlige valg i hele processen. Hun giver også sit bud på, hvad der er jordemoderens faglige ansvar under fødslen.

Jeg giver mit bud på, hvordan gravidyoga og åndedrætstræning kan skabe en stærk forbindelse til intuitionen og kropsbevidstheden, og derved knytte mor og baby tæt sammen. Denne sanselige forbindelse til fødeinstinktet og til barnet i maven gør det nemmere at træffe beslutninger og tage ansvar. Det bliver nemmere at mærke efter og at turde sig til eller fra og følge det, man mærker.

Se hele programmet her.

 

 

 

En smuk VBAC – Vaginal Birth After Cesarean

”Der er så mange ting, jeg indser her efter fødslen: Om fødsel, mig selv, forbindelse, tillid, frygt… Følelser og ting, jeg ikke engang kunne forestille mig før.”

Sådan skrev Sintija til mig, dagen efter at jeg havde taget imod hendes lille dreng hjemme i soveværelset i Valby.
Sintija havde knap tre år forinden været igennem et rædselsforløb af en fødsel, der efter mange timer endte i et akut kejsersnit. Lægerne havde fortalt hende, at hvis skulle hun føde igen, ville de råde til et kejsersnit – hendes bækken var for smalt.
Derfor sad hun i foråret i min konsultation og græd. Hun var gravid med barn nummer to, endnu en lille dreng, og havde en fin hvid skjorte på, der fremhævede hendes smukke runde mave.

”Hvorfor kan jeg ikke føde mine børn? Hvordan kan det være at min krop ikke er egnet til at føde?” spurgte hun, med indignation og gråd i stemmen.
Jeg kunne mærke vreden ulme indeni mig.

“Hvem bilder sig egentlig ind at sige til en kvinde, at hendes krop er uegnet til at føde børn? “

Al min erfaring som jordemoder siger mig, at det aldrig er én enkeltstående faktor, der afgør, om en vaginal fødsel lykkes eller ikke.
Det kan da godt være, at hun havde et smalt bækken, men med mindre man har et decideret misdannet bækken efter sygdom eller lignende, har vi faktisk ingen evidens for at sige, at et bestemt bækkenmål er minimumsmålet for at få et barn igennem bækkenet.
Vi ved, at den måde, barnets hoved sidder i bækkenet, har enorm betydning. Hvis barnets fleksible hoved samarbejder med moderens bækken, bliver det umulige muligt. Både barnekraniet og bækkenknoglerne har en enorm indbygget fleksibilitet.

Jeg har set små børn på 2500 g “sidde fast” i bækkenet og børn på 5300 g glide ubesværet ud af deres mor.

Hvis der er noget galt, er det gode, at det altid viser sig under fødslen. Og ikke som du måske forstiller dig, hvis du har hang til ”Skadestuen”, ”Greys Anatomy” og andre medieforvredne billeder af fødsel.
Det foregår faktisk meget mere kedeligt. Nemlig ved at fødslen går i stå.
Fødslen er en kompleks proces styret af flere faktorer, der påvirker hinanden. Derfor vil veerne blive svagere, hvis barnets hoved ikke ”samarbejder” og glider planmæssigt ned gennem bækkenet.

Jeg fortalte Sintija, at jeg ville råde hende til at gå spontant i fødsel og undgå enhver form for igangsættelse. Min erfaring er, at medicinsk igangsættelse slører det ellers stærke sprog, som kroppen taler. Selve det ikke at gå i fødsel er også kommunikation.
Vi arbejdede i hypnose med hendes traume fra den sidste fødsel, og hun kom i kontakt med alle sine indre ressourcer, sin egen kraft og kerne.
Da hun gik, havde hendes øjne et andet skær, om end hun stadig var overvældet af frygt for den kommende fødsel.

En måneds tid efter kom Sintija tilbage. Hun havde besluttet sig.
Hun ville prøve at føde vaginalt. VBAC, som det hedder i fagsproget. Vaginal Birth After Cesarean.
Jeg støttede hende. Vi lavede mere hypnose. Hendes forbindelse til sit ”styrke-sted” var blevet stærkere, og det blev mere og mere tydeligt for mig, HVOR mange ressourcer denne spinkle kvinde havde.

På dagen for hendes termin sås vi igen. Hun strålede.
Hendes svigermor ville betale for, at hun kunne hyre en privat jordemoder til den fødsel, hun stadig frygtede. Det var jo mildest talt lidt sent, men universet havde åbenbart planlagt det hele for os, for det lykkedes mig at rydde min kalender og sige ja til at stå til rådighed.

 

Senere samme aften ringede hun. Hun havde fået veer.

Der var ingen parkeringspladser, da jeg ankom til adressen i den kølige sommernat. Resolut parkerede jeg ud for porten og snuppede en pose i bagagerummet med de mest nødvendige fødeting.
Jeg skulle jo bare lige op og undersøge hende. En VBAC hører til på hospitalet, hvor man kan gribe hurtigt ind, hvis arret i livmoderen viser tegn til at briste.

Hun lå på siden. Hun havde kastet op flere gange, og veerne rasede. Hun var langt i fødsel. Jeg kunne aflæse det på hendes kropssprog og hendes lyde.
Det tænkte jeg, da jeg så hende. Jeg spolede tilbage til eftermiddagens snak om, hvad der var målet med denne fødsel.

”Det er ikke vigtigt om han bliver født den ene eller den anden vej. Det er vigtigt, at jeg har mig selv med hele vejen,” havde hun sagt.

Hjertelyden var perfekt. Hendes mand var sammen med den store dreng i stuen ved siden af. Han var vågnet og syntes, det var lidt vildt, det der skete med hans mor.
”Er hun syg?” ville han vide, da jeg bar dem tredje brækspand ud på toilettet.

”Nej skat, din mor er ved at føde, og hun er meget meget stærk. Det er ligesom en stor stærk bjørn, der brøler, sådan er det, når kvinder føder”.

De klareste blå øjne så op på mig i et stort smil. ”Jeg er også en bjørn, Raaaaaaoooohhh”.
Den treårige blenumse forsvandt ind i stuen til dynerne og iPad’ens tryghed. Jeg gik tilbage til hans bjørnemor og holdt hendes hånd.

Veerne arbejdede. Hun arbejdede. Jeg arbejdede.
Jeg skulle lige til at foreslå, at vi begyndte at få noget tøj på hende og bevægede os ned mod min ulovligt parkedede bil, da jeg kunne høre lydene skifte karakter.
Hun var på vej i pressefasen. Tusind tanker for gennem hovedet på mig.

Risikoen for at hun ville føde i bilen, risikoen for at re-traumatisere hende ved at flytte hende ud af hendes ”trygge rum” og risikere, at pressefasen gik i stå af psykologiske årsager. Meget almindeligt ved fødsler efter kejsersnit!

Jeg besluttede, at vi ville blive i soveværelset. Arret havde gennem timers veer vist sin styrke. Der var absolut ingen faglige tegn på, at der ville blive problemer med det.

Hjertelyden var perfekt, og fødslen skred hurtigt frem. Det sikreste for hende og hendes barn var at blive her i troen på det, hun havde fået sået tvivl om: Virker min krop?
Hun pressede fantastisk. Jeg forsøgte at få hende i forskellige stillinger for at hjælpe ham med at trænge bedst muligt ned i bækkenet. Hun var skide ligeglad med mine gode forslag. Jeg smilede indeni.

”Målet er at bevare mig selv.” You go girl!

Som altid ved moderen bedre end jordemoderen, og en times tid efter rakte hun armene ned og tog imod den smukkeste lyserøde dreng, der kom til verden, mens den første morgensol skinnede ind af vinduet på tredje sal.

AV(Billedet er udlånt af Anna Verwaal, hjemmefødsel 2010)

Jeg ringede til Hvidovre, hvor vi egentlig skulle have født.

”Tja, han kom så hurtigt, at jeg skønnede, det var mest sikkert at blive her” sagde jeg til min kollega i telefonen.

”Jamen tillykke – de fødsler gør jo hvad de selv vil,” sagde min kollega i røret.

Vi kan ikke beslutte os for, om vi vil føde vaginalt, eller om ungen sætter sig på tværs eller med numsen nedad, eller fødslen går i stå af andre årsager.
Det, vi kan gøre, er at give den spontane fødsel gode, trygge vilkår for, at den kan udfolde sig optimalt.
Det gjorde Sintija. Og belønningen kom, den fredag morgen.

Nogle børn skal fødes gennem et hul i mors mave. Nogle hjemme i soveværelset. Jo mere stille vi tør være, jo mere vi tør lytte til kroppens og fødslens visdom, jo mere tydeligt kan vi høre den stemme, der guider os til lige præcis den fødsel, der er rigtig for den enkelte mor og hendes barn.
Alle kvinders kroppe kan føde. Nogle har bare brug for et lille snit 😉 Alle har brug for en hånd at holde i.

Tak for din tillid, Sintija, og for at dele din intime, smukke rejse med mig – og nu også med alle kejserinder, der måske drømmer om at opleve en fødsel på en anden måde næste gang.

Kærligst YOJO’s Jordemoder Anne Ruby (som fødte med Sintija) – og som også er en af kvinderne bag Kejserinderne.
Jordemoder Anne og fysioterapeut Heidi, er eksperter i at hjælpe kvinder, der har født ved kejsersnit! De har samlet deres fælles viden og erfaringer til din fordel og tilbyder et unikt forløb med træning efter kejsersnit. Læs mere om kejserinderne her.
kejsersnit

Nyhedsbrev

Sensommernyheder fra YOJO

Her en lille hilsen fra YOga & JOrdemoder.
Vi går et spændende efterår i møde med masser af:

YOJO holdundervisning

Se vores kommende gravid- og babyhold her

YOJO · Yoga og jordemoder · Anne Ruby og Maria Allingham

 

 

 

 

YOJO på Copenhagen Yogafestival i den kommende weekend:

Vi underviser sammen fredag d. 26/8 og Maria underviser YOJO gravidyoga lørdag d. 27/8

gravid-850x400

 

 

 

 

 

 

Videreudvikling af vores YOJO gravid online forløb:

SUPER KONKRET OG BRUGBAR ONLINE GRAVIDYOGA OG FØDSELSFORBEREDELSE

Hjemme i din egen stue, når det passer dig.

Vi udvikler også et YOJO baby online forløb med funktionel efterfødselsyoga og undervisning af en erfaren jordemoder i babymassage, babysprog, søvn, små børns sygdom og meget mere.

 

YOJO fødselsworkshop for par

Workshoppen byder på øvelser for par, instruktion i rebozo massage, film, samtale og masser af gode råd og inspiration til, hvordan I sammen forbereder jer på jeres livs oplevelse: fødslen af jeres fælles barn.

Se datoer for YOJO par her

YOJO gravid · Fødselsforberedelse for par

 

 

Mindblowing workshops med international ekspert i præ- og perinatal psykologi Anna Verwaal:

From Womb to World – The Journey That Shapes Our Life

Fredag d. 30/9 kl. 17.30 – 21.00 Aftenseminar:“Imprints of the prenatal and birth experience can have a profound effect on our adult lives. Anna will introduce us to the relatively new and exciting field of epigenetic science and pre and perinatal psychology, and explain why this information is so relevant for doulas, midwives and (prospective) parents, and how to incorporate this ground-breaking information in our lives.”
Lørdag 1/10 kl. 9.30 -17.30 Foredrag: “The long-term effects of the conception, prenatal and birth experience” :
Søndag 2/10 kl. 10-17.30 Proces workshop: “Healing from conception, prenatal and birth related imprints & trauma”

I den efterfølgende uge udbyder Anna private konsultationer og endnu en fantastisk workshop om hormonsystemet:

Lørdag d. 8/10 kl. 9.30 – 17.30: “The hormonal physiology for pregnancy, birth, bonding, breastfeeding and beyond”

Alle workshops og konsultationer er for ALLE.

AV

 

 

 

 

 

 


“Everything that happened before
you took your very first breath plays a part in shaping the present, and is the starting point in creating your future…” ~ Anna

 

Kærlige hilsner til dig og dine

fra Anne og Maria

1 2