BABY

En smuk VBAC – Vaginal Birth After Cesarean

”Der er så mange ting, jeg indser her efter fødslen: Om fødsel, mig selv, forbindelse, tillid, frygt… Følelser og ting, jeg ikke engang kunne forestille mig før.”

Sådan skrev Sintija til mig, dagen efter at jeg havde taget imod hendes lille dreng hjemme i soveværelset i Valby.
Sintija havde knap tre år forinden været igennem et rædselsforløb af en fødsel, der efter mange timer endte i et akut kejsersnit. Lægerne havde fortalt hende, at hvis skulle hun føde igen, ville de råde til et kejsersnit – hendes bækken var for smalt.
Derfor sad hun i foråret i min konsultation og græd. Hun var gravid med barn nummer to, endnu en lille dreng, og havde en fin hvid skjorte på, der fremhævede hendes smukke runde mave.

”Hvorfor kan jeg ikke føde mine børn? Hvordan kan det være at min krop ikke er egnet til at føde?” spurgte hun, med indignation og gråd i stemmen.
Jeg kunne mærke vreden ulme indeni mig.

“Hvem bilder sig egentlig ind at sige til en kvinde, at hendes krop er uegnet til at føde børn? “

Al min erfaring som jordemoder siger mig, at det aldrig er én enkeltstående faktor, der afgør, om en vaginal fødsel lykkes eller ikke.
Det kan da godt være, at hun havde et smalt bækken, men med mindre man har et decideret misdannet bækken efter sygdom eller lignende, har vi faktisk ingen evidens for at sige, at et bestemt bækkenmål er minimumsmålet for at få et barn igennem bækkenet.
Vi ved, at den måde, barnets hoved sidder i bækkenet, har enorm betydning. Hvis barnets fleksible hoved samarbejder med moderens bækken, bliver det umulige muligt. Både barnekraniet og bækkenknoglerne har en enorm indbygget fleksibilitet.

Jeg har set små børn på 2500 g “sidde fast” i bækkenet og børn på 5300 g glide ubesværet ud af deres mor.

Hvis der er noget galt, er det gode, at det altid viser sig under fødslen. Og ikke som du måske forstiller dig, hvis du har hang til ”Skadestuen”, ”Greys Anatomy” og andre medieforvredne billeder af fødsel.
Det foregår faktisk meget mere kedeligt. Nemlig ved at fødslen går i stå.
Fødslen er en kompleks proces styret af flere faktorer, der påvirker hinanden. Derfor vil veerne blive svagere, hvis barnets hoved ikke ”samarbejder” og glider planmæssigt ned gennem bækkenet.

Jeg fortalte Sintija, at jeg ville råde hende til at gå spontant i fødsel og undgå enhver form for igangsættelse. Min erfaring er, at medicinsk igangsættelse slører det ellers stærke sprog, som kroppen taler. Selve det ikke at gå i fødsel er også kommunikation.
Vi arbejdede i hypnose med hendes traume fra den sidste fødsel, og hun kom i kontakt med alle sine indre ressourcer, sin egen kraft og kerne.
Da hun gik, havde hendes øjne et andet skær, om end hun stadig var overvældet af frygt for den kommende fødsel.

En måneds tid efter kom Sintija tilbage. Hun havde besluttet sig.
Hun ville prøve at føde vaginalt. VBAC, som det hedder i fagsproget. Vaginal Birth After Cesarean.
Jeg støttede hende. Vi lavede mere hypnose. Hendes forbindelse til sit ”styrke-sted” var blevet stærkere, og det blev mere og mere tydeligt for mig, HVOR mange ressourcer denne spinkle kvinde havde.

På dagen for hendes termin sås vi igen. Hun strålede.
Hendes svigermor ville betale for, at hun kunne hyre en privat jordemoder til den fødsel, hun stadig frygtede. Det var jo mildest talt lidt sent, men universet havde åbenbart planlagt det hele for os, for det lykkedes mig at rydde min kalender og sige ja til at stå til rådighed.

 

Senere samme aften ringede hun. Hun havde fået veer.

Der var ingen parkeringspladser, da jeg ankom til adressen i den kølige sommernat. Resolut parkerede jeg ud for porten og snuppede en pose i bagagerummet med de mest nødvendige fødeting.
Jeg skulle jo bare lige op og undersøge hende. En VBAC hører til på hospitalet, hvor man kan gribe hurtigt ind, hvis arret i livmoderen viser tegn til at briste.

Hun lå på siden. Hun havde kastet op flere gange, og veerne rasede. Hun var langt i fødsel. Jeg kunne aflæse det på hendes kropssprog og hendes lyde.
Det tænkte jeg, da jeg så hende. Jeg spolede tilbage til eftermiddagens snak om, hvad der var målet med denne fødsel.

”Det er ikke vigtigt om han bliver født den ene eller den anden vej. Det er vigtigt, at jeg har mig selv med hele vejen,” havde hun sagt.

Hjertelyden var perfekt. Hendes mand var sammen med den store dreng i stuen ved siden af. Han var vågnet og syntes, det var lidt vildt, det der skete med hans mor.
”Er hun syg?” ville han vide, da jeg bar dem tredje brækspand ud på toilettet.

”Nej skat, din mor er ved at føde, og hun er meget meget stærk. Det er ligesom en stor stærk bjørn, der brøler, sådan er det, når kvinder føder”.

De klareste blå øjne så op på mig i et stort smil. ”Jeg er også en bjørn, Raaaaaaoooohhh”.
Den treårige blenumse forsvandt ind i stuen til dynerne og iPad’ens tryghed. Jeg gik tilbage til hans bjørnemor og holdt hendes hånd.

Veerne arbejdede. Hun arbejdede. Jeg arbejdede.
Jeg skulle lige til at foreslå, at vi begyndte at få noget tøj på hende og bevægede os ned mod min ulovligt parkedede bil, da jeg kunne høre lydene skifte karakter.
Hun var på vej i pressefasen. Tusind tanker for gennem hovedet på mig.

Risikoen for at hun ville føde i bilen, risikoen for at re-traumatisere hende ved at flytte hende ud af hendes ”trygge rum” og risikere, at pressefasen gik i stå af psykologiske årsager. Meget almindeligt ved fødsler efter kejsersnit!

Jeg besluttede, at vi ville blive i soveværelset. Arret havde gennem timers veer vist sin styrke. Der var absolut ingen faglige tegn på, at der ville blive problemer med det.

Hjertelyden var perfekt, og fødslen skred hurtigt frem. Det sikreste for hende og hendes barn var at blive her i troen på det, hun havde fået sået tvivl om: Virker min krop?
Hun pressede fantastisk. Jeg forsøgte at få hende i forskellige stillinger for at hjælpe ham med at trænge bedst muligt ned i bækkenet. Hun var skide ligeglad med mine gode forslag. Jeg smilede indeni.

”Målet er at bevare mig selv.” You go girl!

Som altid ved moderen bedre end jordemoderen, og en times tid efter rakte hun armene ned og tog imod den smukkeste lyserøde dreng, der kom til verden, mens den første morgensol skinnede ind af vinduet på tredje sal.

AV(Billedet er udlånt af Anna Verwaal, hjemmefødsel 2010)

Jeg ringede til Hvidovre, hvor vi egentlig skulle have født.

”Tja, han kom så hurtigt, at jeg skønnede, det var mest sikkert at blive her” sagde jeg til min kollega i telefonen.

”Jamen tillykke – de fødsler gør jo hvad de selv vil,” sagde min kollega i røret.

Vi kan ikke beslutte os for, om vi vil føde vaginalt, eller om ungen sætter sig på tværs eller med numsen nedad, eller fødslen går i stå af andre årsager.
Det, vi kan gøre, er at give den spontane fødsel gode, trygge vilkår for, at den kan udfolde sig optimalt.
Det gjorde Sintija. Og belønningen kom, den fredag morgen.

Nogle børn skal fødes gennem et hul i mors mave. Nogle hjemme i soveværelset. Jo mere stille vi tør være, jo mere vi tør lytte til kroppens og fødslens visdom, jo mere tydeligt kan vi høre den stemme, der guider os til lige præcis den fødsel, der er rigtig for den enkelte mor og hendes barn.
Alle kvinders kroppe kan føde. Nogle har bare brug for et lille snit 😉 Alle har brug for en hånd at holde i.

Tak for din tillid, Sintija, og for at dele din intime, smukke rejse med mig – og nu også med alle kejserinder, der måske drømmer om at opleve en fødsel på en anden måde næste gang.

Kærligst YOJO’s Jordemoder Anne Ruby (som fødte med Sintija) – og som også er en af kvinderne bag Kejserinderne.
Jordemoder Anne og fysioterapeut Heidi, er eksperter i at hjælpe kvinder, der har født ved kejsersnit! De har samlet deres fælles viden og erfaringer til din fordel og tilbyder et unikt forløb med træning efter kejsersnit. Læs mere om kejserinderne her.
kejsersnit

Nyhedsbrev

Sensommernyheder fra YOJO

Her en lille hilsen fra YOga & JOrdemoder.
Vi går et spændende efterår i møde med masser af:

YOJO holdundervisning

Se vores kommende gravid- og babyhold her

YOJO · Yoga og jordemoder · Anne Ruby og Maria Allingham

 

 

 

 

YOJO på Copenhagen Yogafestival i den kommende weekend:

Vi underviser sammen fredag d. 26/8 og Maria underviser YOJO gravidyoga lørdag d. 27/8

gravid-850x400

 

 

 

 

 

 

Videreudvikling af vores YOJO gravid online forløb:

SUPER KONKRET OG BRUGBAR ONLINE GRAVIDYOGA OG FØDSELSFORBEREDELSE

Hjemme i din egen stue, når det passer dig.

Vi udvikler også et YOJO baby online forløb med funktionel efterfødselsyoga og undervisning af en erfaren jordemoder i babymassage, babysprog, søvn, små børns sygdom og meget mere.

 

YOJO fødselsworkshop for par

Workshoppen byder på øvelser for par, instruktion i rebozo massage, film, samtale og masser af gode råd og inspiration til, hvordan I sammen forbereder jer på jeres livs oplevelse: fødslen af jeres fælles barn.

Se datoer for YOJO par her

YOJO gravid · Fødselsforberedelse for par

 

 

Mindblowing workshops med international ekspert i præ- og perinatal psykologi Anna Verwaal:

From Womb to World – The Journey That Shapes Our Life

Fredag d. 30/9 kl. 17.30 – 21.00 Aftenseminar:“Imprints of the prenatal and birth experience can have a profound effect on our adult lives. Anna will introduce us to the relatively new and exciting field of epigenetic science and pre and perinatal psychology, and explain why this information is so relevant for doulas, midwives and (prospective) parents, and how to incorporate this ground-breaking information in our lives.”
Lørdag 1/10 kl. 9.30 -17.30 Foredrag: “The long-term effects of the conception, prenatal and birth experience” :
Søndag 2/10 kl. 10-17.30 Proces workshop: “Healing from conception, prenatal and birth related imprints & trauma”

I den efterfølgende uge udbyder Anna private konsultationer og endnu en fantastisk workshop om hormonsystemet:

Lørdag d. 8/10 kl. 9.30 – 17.30: “The hormonal physiology for pregnancy, birth, bonding, breastfeeding and beyond”

Alle workshops og konsultationer er for ALLE.

AV

 

 

 

 

 

 


“Everything that happened before
you took your very first breath plays a part in shaping the present, and is the starting point in creating your future…” ~ Anna

 

Kærlige hilsner til dig og dine

fra Anne og Maria

MØD YOGALÆREREN BAG YOJO

Forhistorie:

Vores smukke model på YOJO gravid online er Josefine, som har bloggen YogaMor.

Jeg mødte Josefine, da hun i efteråret 2015 gik på Sattva Yogas Gravidyoga Overbygning, hvor jeg er hovedlærer. Jordemoder Anne og jeg var så heldige, at Josefine sagde ja til at være vores model, og til at vi måtte filme hendes fødsel og bruge den på vores online forløb.

D. 31. marts fødte Josefine sin datter Elva hjemme i stuen – kærligt støttet af sin skønne mand Tore og jordemoder Anne og jeg. Den oplevelse skriver jeg snart meget mere om – og den smukke fødselsfilm, som Josefines mand Tore selv har klippet, ligger på vores YOJO gravid online.

For en måneds tid siden spurgte Josefine om hun måtte interviewe mig til sin blog, og det var sådan en fin måde at finde ind i mig selv og åbne mit hjerte og mærke efter. Tak for dig, kære Josefine, du vil altid have en speciel plads i mit hjerte.

Kærlig, omsorgsfuld og passioneret

Maria-Allingham-·-Yoga-instruktør-1-1-680x659

“Maria er selvstændig yogalærer og doula, og driver ALL IN YOGA og YOJO. Hun bor på Frederiksberg, sammen med Kristian og deres to børn; Albert på 10 år og Mynthe på 6 år.”

Her er nogle af Josefines spørgsmål:

Hvem beundrer du mest? Min mand Kristian, min jordemoder samarbejdspartner Anne Ruby og legendarisk jordemoder Ina May Gaskin, som har inspireret mig meget i mit arbejde med gravide og fødende.

Hvordan ser dit liv ud om fem år? YOJO har udvidet sit online repetoire, og vi har fået vores eget fine yogastudio / jordemoderklinik med en masse skøn yoga med fokus på gravid, efterfødsel, baby og familie. Og så arbejder vi sammen med nogle dygtige specialiserede behandlere, og måske med tiden får vi en fødeklinik…..  Jeg bor stadig på Frederiksberg med min elskede Kristian – og så en teenage-Albert og en pre-teen Mynthe….. det bliver en dejlig spændende og udfordrende tid, tror jeg!

Beskriv hvordan en gennemsnitlig dag ser ud for dig? Der er ingen gennemsnitlige dage, de er alle meget forskellige 🙂 Det eneste der går igen er, at jeg vækker mine børn og sender dem og min mand i skole og på arbejde. Derefter er der enten morgen eller formiddags-yoga-undervisning eller kontortid. Nogle dage tager jeg ned i Nalini og praktiserer hot yoga i varmen, og de fleste dage henter jeg min datter i SFO i løbet af eftermiddagen, og om mandagen går vi til akro-yoga sammen. Jeg underviser også to aftener om ugen, og i weekenden prioriterer jeg familien, men der er også nogle gange undervisning og workshops. Og så er jeg jo doula, så alt kan jo egentlig ske, når jeg er på kald 🙂

Hvad ville du gerne bruge mere tid på? Min egen yogapraksis har været lidt forsømt, da jeg har siddet alt for meget foran computeren for at udvikle YOJO gravid online. Men nu har jeg lidt mere tid efter vores release, og jeg vil meget gerne prioritere min yogapraksis, som meget snart inkluderer arial yoga, da jeg har fået en yoga-hængekøje af mine børn i Mors Dags gave. Jeg glæder mig helt vildt til at hænge meget mere med bunden i vejret.

Ubetinget kærlighed og lykke

Hvad er det allerbedste ved at være mor? Det er den følelse af ubetinget kærlighed og lykke jeg oplever, når jeg er sammen med mine børn og min mand, og vi bare hygger og griner – det er også den følelse, jeg oplever, når jeg får en kæmpe krammer og et hjertelig kys af mine ungerog hvor ligger den største forskel fra livet uden børn til livet som mor? Jeg har fået mere jordforbindelse, og det er fedt. Jeg er jo egentlig uddannet skuespiller, men da min søn kom ændrede mine prioriteter sig, og jeg kastede mig ud i min første yoga teacher training, så jeg er ham dybt taknemmelig for lige præcis at vælge mig som mor på lige præcis det tidspunkt. Det giver så meget mening for mig at arbejde med gravide og kommende forældre, og jeg elsker at undervise, nørde krop og sind og fordybe mig i yogaens univers.

Hvilken yogastilart foretrækker du? Jeg elsker at danse, at udforske kroppens bevægelsesmuligheder, derfor foretrækker jeg flow – men ikke bare give den gas derudaf. Det skal være yang flow med en yin attitude, med nærvær og kærlig opmærksomhed på åndedræt, krop, sind og sjæl. Og det må gerne være ”hot” men det er ikke et must.

Har du brugt din yogaerfaring under dine fødsler? Ja, bestemt – især forbindelsen til åndedrættet men også de bløde, feminine yogabevægelser, der udnytter tyngdekraften og hjælper kroppen og nervesystemet til at afspænde. Inden jeg fik min datter, begyndte jeg selv at undervise gravidyoga, og det var så fedt at opleve hvor meget yoga har at byde på i forhold til den kæmpe transformation en graviditet og fødsel er.

Læs hele interviewet her på Josefines blog.

PS. Jeg elsker denne beskrivelse af yoga – som egentlig passer meget godt på min oplevelse af yoga før og efter jeg fik børn. I starten var mit mål nemlig en hovedstand, og det var en stor succesoplevelse, da det lykkedes. Men efter jeg blev mor begyndte jeg at åbne mit hjerte, og så fik yogaen en helt anden og dybere mening – og jeg ELSKER stadig hovedstand og håndstand:

Goalofyoga

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gravidyoga og åndedrætstræning

“Lev i slow motion, så du og din krop kan rumme alle de fantastiske forandringer – både de skønne og de svære. Træk vejret – lær dit åndedræt at kende, brug det til din fordel, brug det som dit anker.”

Min kære veninde, yogalærer-kollega og journalist Karen Pallisgaard er ved at skrive en bog om yoga, graviditet og fødsel, som udkommer i efteråret. Jordemoder Anne og jeg var så heldige at have Karen med på YOJO gravid og YOJO baby, da hun blev mor.

I forbindelse med udgivelsen af denne bog, har Karen spurgt om Anne og jeg ville medvirke, og jeg har svaret på disse spørgsmål om gravidyoga:

Hvordan oplever du generelt den gennemsnitlige gravides kropsbevidsthed?

Vores moderne liv komplimenterer bestemt ikke vores oprindelige kropslige kundskaber. Vi bruger slet ikke vores kroppe, som de er designet til – derfor oplever jeg også generelt en dårlig kropsbevidsthed hos de gravide, jeg underviser.

Hvad oplever du, at yoga gør for gravide?

De gravide der deltager på vores YOJO gravidhold er generelt ret forskellige. En del af dem har aldrig dyrket yoga før, nogle har lidt erfaring, og andre er ret øvede yoginier. Fælles for dem er at de har taget et aktivt valg om at uddanne både krop og sind til at rumme fødslens magi. Yoga kan på alle måder give dem nogle håndgribelige redskaber og empowerment til at rumme den stærke transformation en graviditet og fødsel er – både fysisk, mentalt og spirituelt. De centrale elementer er nærvær og kærlig opmærksomhed, hvor forbindelsen til åndedrættet spiller den vigtigste rolle, for deri ligger også forbindelsen til baby og nøglen til et balanceret nervesystem. Yoga stimulerer kropsbevidstheden, og derved udvikler den gravide sin intuition og sit fødeinstinkt, samtidig med at alle kroppens fysiske systemer påvirkes positivt.  

Hvorfor mener du, at det vigtigt for gravide at dyrke yoga?

  • For at komme ned i gear,
  • For at stresse af og stilne sindet
  • For at skabe forbindelse til det lille mirakel i maven
  • For at vande det lille frø i hendes DNA, der hver gang hun er til yoga vokser og gror og bliver til et stærkt fødeinstinkt fuld af feminin energi og indre styrke.
  • For gennem kroppen at finde troen på og tillid til processen og intuitionens – og derved give slip på angst og frygt
  • For at blive stærk – fysisk og mentalt
  • For at kunne mærke sin krop og bruge den helt naturligt under fødslen
  • EMPOWERMENT på alle planer

Er der slet ingen ulemper ved at dyrke yoga, når man er gravid?

NEJ 🙂 Hvis man bliver undervist af en kompetent, kærlig og intuitiv gravidyogalærer, der guider sikkert og trygt, så kan alle gravide uanset udfordringer og baggrund være med. 

Hvordan kan man “dyrke gravidyoga” uden for yogamåtten? (mind-set / mentale øvelser)?

Nærvær og kærlig opmærksomhed er mit mantra. Mariner din baby i kærlighed, han/hun er et bevidst lille væsen fra starten og tilknytning betyder alt for jeres bånd og din babys tid i maven. Mariner dig selv og din partner i kærlighed, så oxytocinen sprøjter, sanserne jubler og  hormonerne balanceres.
Lev i slow motion, så du og din krop kan rumme alle de vilde og fantastiske forandringer.

Træk vejret – lær dit åndedræt at kende, brug det til din fordel, brug det som dit anker.

YOJO gravid · Fødselsforberedelse med yoga og jordemoder

YOGA EFTER FØDSLEN

At være gravid, føde sit barn og pleje barnet som nybagt mor er en stærk og overvældende transformation. Efterfødselsyoga handler om at styrke og støtte denne transformation bedst muligt – både fysisk og mentalt. Det vigtigste er at skabe forbindelse til åndedrættet, som er broen mellem krop og sind. Derefter kan man via den kærlige opmærksomhed på vejrtrækningen berolige og heale nervesystemet efter graviditet og fødsel, og på den måde finde sig selv – eller finde en ny og bedre udgave af sig selv – både fysisk og mentalt.

De fysiske yogaøvelser er designet til via åndedrættet at skabe kontakt til bækkenbunden og kernemuskulaturen, og derved begynde en sund, stabil, funktionel genoptræning, der støtter kroppens normale fysiologi. Gennem simple dynamiske øvelser, led-bevægelser, fokus på bevægelse af rygsøjlen og energigivende flows forbedres blodgennemstrømningen i kroppen, og derved kan den nybagte mor slippe spændinger, væskeophobninger og affaldsstoffer og blive stærkere og mere stabil indefra og ud.

I løbet af graviditeten deler mavemusklerne sig for at gøre plads til den voksende baby. Det sker ved at bindevævet, kaldet linea alba, der sidder i midten af de lige mavemuskler strækker sig og giver plads. Når man så har født, er det vigtigt at stabilisere kernemuskulaturen igen ved at træne den dybe tværgående mavemuskel, der hjælper bindevævet til at blive smidigt og stærkt. Som min kollega fysioterapeut og ekspert i genoptræning efter fødsel Elin Solheim her beskriver:

Man kan ikke styrke en muskel som hjernen og nervesystemet ikke bruger

“I løbet af den tid eller de gange du har været gravid, bliver mange af musklerne i din kerne sat på prøve hormonelt og strukturelt, både ved at blive forlængede, forkortede, eller ved at blive brugt mindre. Samtidigt ændres hele din kropsholdning, og dermed det indbyrdes samarbejde mellem led, muskler og bindevæv også. Det er nødvendigt, og vi gør det gerne. Men muskler der ikke bruges, eller er forlængede over tid, har af samme grund også modtaget færre impulser fra hjernen gennem nervesystemet. Nogle gange er nervevæv også midlertidigt blevet beskadiget, og skal regenereres. Og inden en muskel kan styrkes, er der nødt til at være god kontakt. Derfor er det vigtigt at starte med lav belastning, få gentagelser og roligt tempo. At trække vejret, og have rigtig kontakt til kernen, som også indebærer bækkenbunden, er vigtigst her.

  • Det handler altså om at genvinde optimal motorisk kontrol til de dybe kernemuskler, især bækkenbunden og den dybe tværgående mavemuskel
  • Det handler om at lære at træne og bevæge sig med god kropspositionering, der lægger til rette for god biomekanik og arbejdsforhold for muskler og bindevæv
  • Det handler om at undgå de bevægestrategier der bliver ved med at kommunikere til bindevævet at det gerne må give sig i bredden – bevægelse og træning skal netop fortælle dette bindevæv, at det skal være stærkt og ikke give sig for meget
  • Det handler om at trække vejret.”

Der er derfor en del yogastillinger, der slet ikke egner sig til efterfødselsyoga, fordi der er så stort et tryk i bughulen, som kan være svært at stabilisere. En stilling som planken hvor de indre organer tynger ned på mavens muskler, vil jeg ikke anbefale at praktisere, før man er 100 % stabil i sin kerne og bækkenbund.

Der er dog heldigvis en masse fantastiske yogastillinger, der støtter kroppens naturlige genoptræning – og den mindfulde tilgang med fokus på åndedræt og nærvær i bevægelserne er det vigtigste element, så den nybagte mor beroliger sit nervesystem og styrker sin kropsbevidsthed.

Det er også mit håb og min intention at efterfødselsyoga kan hjælpe de nybagte mødre til at omfavne alt det, der følger med en krop, der har udført et mirakel og født en baby – og et sind der konstant bliver udfordret med tvivl og svære følelser og tanker.

300568_274416729237360_1990529048_nEfterfødselsleg-med-din-baby-og-yoga

1 2