BÆKKENBUND

Hjemmefødsel – kun for hippier?

”Da jeg startede på jeres hold, tænkte jeg, at jeg skulle ligge ned i en hospitalsseng og have så meget bedøvelse som muligt. Nu planlægger jeg en hjemmefødsel, og at min mand skal tage imod vores barn.”
Sådan sagde hun. Den pæne, storbysmarte karrierekvinde med den runde mave og de smukke levende øjne, der var begyndt på vores YOJO gravidhold 6 uger tidligere.

Jeg elsker smerte og lavendelklude”!

Hvad er det vi gør ved dem? Hjernevasker vi dem med hvor farlige hospitaler er for fødende kvinder, eller hypnotiserer vi dem til en tilstand af ”jeg elsker smerte og lavendelklude”?

Ingen af delene!

Vi lærer alle kvinder på vores hold om sammenhængen mellem deres nervesystem og deres fødehormoner. Og når de forstår den, vil de fleste af dem, der har muligheden helst blive hjemme så længe som muligt, give fødehormonerne de bedste betingelser, og få en så nem og sikker fødsel som muligt.
Og dem der ikke har lyst til eller mulighed for at føde hjemme, de får en masse inspiration til, hvordan de kan planlægge en “hjemmefødsel på hospitalet”, hvor alle sanserne så godt som muligt er dækket ind af tryghed, ro og kærlig støtte.

Du har sikkert selv erfaret, hvordan fødsler gengivet på film eller tv næsten altid er dramatiske. Der bliver ofte brugt en retorik som ”hvis noget går galt”.  Og rædselshistorier om lange, dramatiske fødsler er oftest mere interessante at viderebringe, end den fødsel der var overstået på seks timer hjemme i et kar på stuegulvet, hvor det eneste jordemoderen bidrog med var at tørre barnet med et håndklæde.

Kollektiv vrangforestilling

Selvfølgelig er der noget sandt i, at selv sunde, ukomplicerede fødsler kan ende med, at man må udføre et medicinsk eller kirurgisk indgreb, men en stor kollektiv vrangforestilling er den, at fødsler fra det ene øjeblik til det næste, kan udvikle sig fra noget trygt og roligt til noget livstruende.

Der er efterhånden forsket rigtig meget i hjemmefødsel, og her ser man et interessant fænomen. Udover at der er komplicerede situationer hvor personalet på hospitalet redder liv, er der faktisk også mange situationer, hvor det er selve hospitaliseringen af fødslerne, der får komplikationerne til at stige. Det interessante er jo så at finde ud af, hvilke kvinder der skal føde på hospitalet, og hvilke der med fordel kan føde hjemme.

Indgrebsfrekvensen stiger med 20-60 procent, når man hospitaliserer sunde, raske kvinder til fødsel:

Et metastudie udført på Københavns Universitet i 2012 af to seniorforskere, statistiker Ole Olsen og jordemoder og phd. Jette Aaroe Clausen, har på baggrund af et større antal studier sammenlignet kvinder, der har født derhjemme, og kvinder der har født på sygehuset, og påvist at indgrebsfrekvensen stiger med 20-60 procent, når man hospitaliserer sunde, raske kvinder til fødsel.
Målt på sikkerhed er tallene for både mor og barn lige gode (andelen af alvorlige mén og død er mikrolille i begge grupper) men indgrebene falder dramatisk derhjemme. Det vil altså sige, at ”den samme kvinde” (statistisk) har en langt større risiko for at få kejsersnit, vestimulerende drop og medicin under sin fødsel, hvis hun tager en taxa ind til Rigshospitalet, når hendes veer starter, end hvis hun påbegynder fødslen hjemme, ringer efter en jordemoder fra Rigshospitalet og kun bliver overflyttet hvis hun har BRUG for indgreb. Hendes krop får lov at arbejde uforstyrret og støttet i hjemlige omgivelser.

Nervesystem og fødehormoner:

Det hormon der trækker den glatte livmodermuskulatur sammen, når kvindens krop laver veer, hedder oxytocin.
Oxytocin er samtidig vores velvære- og kærlighedshormon. Det er det, der bruser i kroppen, når vi er forelskede. Det, der peaker, når vi kysser, elsker og får orgasme. Naturen har designet det så smart, at kærlighedshormonet skal skylle ind over dig og din nyfødte baby, når I mødes første gang – for at knytte jer sammen for evigt.

Hvor tror du, at dette klistrede kærlighedshormon har bedst betingelser?
På en fremmed og travl hospitalsstue, som vi ubevidst associerer med sygdom og fare, og hvor dit nervesystem registrerer fremmede lyde, lugte, stemmer og lys?
Eller hjemme i dit eget soveværelse, under din egen bruser, eller i din egen sofa i dæmpet belysning med trygge dufte og ro?

Det er ikke svært at forestille sig, hvor det ville være nemmest at have dejlig uforstyrret sex og få orgasme, vel?

Fødslen er ligeså følsom overfor stress, som vores sexliv er. Og det er derfor at resultaterne er så flotte i hjemmefødsels-statistikkerne. Fordi en kvinde, der er uforstyrret og tryg, har en livmoder der arbejder godt og regelmæssigt. Det betyder, at den efter fødslen lettere kan trække sig sammen, når moderkagen er født. Derfor er blødningen efter en hjemmefødsel 10-30 procent lavere, sammenlignet med en tilsvarende ukompliceret fødsel på sygehuset.

  • Vil du vide mere om sikkerheden ved hjemmefødsler?

  • Vil du vide meget mere om, hvordan du planlægger en tryg og dejlig hjemmefødsel?

  • Er du bare lidt nysgerrig på, om hjemmefødsel kunne være noget for dig?

Se vores GRATIS online foredrag ”Sikker og tryg hjemmefødsel” hvor jordemoder Anne Ruby fortæller meget mere om sikkerheden ved hjemmefødsler, hvem der med fordel kan planlægge hjemmefødsel, og hvordan du forbereder dig og din partner.
Her er et link til vores live spørgetime, som vi afholdte på Facebook i forlængelse af premieren på foredraget. Der blev stillet en masse gode spørgsmål, så du kan blive endnu klogere på hjemmefødsler.

 

 

Fødselsyoga

I sidste måned var jeg igen på besøg inde i studiet hos Christina Hedegaard – jeg var gæst i hendes DOULA program, hvor jeg fortalte om noget af det, jeg brænder allermest for:

Selvfølgelig gravidyoga og fødselsyoga

Jeg viser i programmet, hvordan en fødende kvinde kan bevæge sig instinktivt, intuitivt og fordelagtigt under veerne med nærvær og kærlig opmærksomhed – og bruge naturlige fødestillinger, så der bliver bedst muligt plads i bækkenet.

Jeg kommer også ind på fødselsåndedrættet med fokus på, hvad åndedrættet helt fysiologisk kan og gør, og hvordan man kan bruge den dybe rolige bevidste vejrtrækning til at skabe kontakt til sin baby, afspænde bækkenbunden og psoas (den dybe hoftebøjer) – og berolige nervesystemet og derved uforstyrret lade fødslens fysiologi udfolde sig.

Hormonsystemet og nervesystemet påvirkes positivt

Vi fik også talt lidt om yoga og gravidyoga generelt og aflivet nogle af myterne, for det er så vigtigt for mig at slå fast, at alle kan være med.
Gravidyoga handler ikke kun om åndedræt og afspænding. Min undervisning er altid en god blanding af fokus både på den ydre og den indre graviditet.

For mig er yoga en holistisk måde at undersøge, sanse, observere, finde og eje sin kraft i livet generelt.
Under graviditet, fødsel og moderskab er det en måde at:

Mærke og omfavne sin indre graviditet uden at dømme
Mærke og omfavne fødsels-energien og intensiteten under veerne uden at blive bange
Mærke samarbejdet og forbindelsen mellem dig og din baby

På et fysiologisk og anatomisk plan påvirkes alle kroppens systemer/mekanismer positivt – og her vil jeg især fremhæve hormonsystemet, nervesystemet og bækkenets anatomi.

Jeg vil dog altid anbefale, at man finder en gravidyogalærer, der er grundigt uddannet både teoretisk og praktisk til at varetage forskellige gener og ved, hvordan man guider en sikker praksis med plads til alles forskelligheder.

Ingen “one size fits all” løsning

Ud fra min erfaring som mor, yogalærer og doula, tror jeg IKKE på “one size fits all” teknikker og metoder – slet ikke i graviditet, fødsel og moderskab. Derfor er jeg så fascineret af det yogaen kan – altid med fokus på at finde det, der virker for den enkelte.

Mærk selv på et øjeblik hvilken effekt dit fokus på åndedrættet kan have.
Læg hænderne på din mave, luk øjnene og træk vejret bevidst og roligt ned til din baby.

 

Mit budskab og min passion er at inspirere dig til at finde din egen vej:

Lær dig selv at kende

Lær dit åndedræt at kende

Lær din baby at kende

Lær din krop at kende

Lær dine muligheder at kende

Tag din fødsel “hjem”

Alt sammen via din indre opmærksomhed, din intuition, dit instinkt, dit kraftfulde nærvær – som du på alle planer kan finde via gravidyoga, fødselsyoga og efterfødselsyoga – og selvfølgelig igennem brugbar evidensbaseret fødselsforberedelse undervist af en erfaren og fagligt skarp jordemoder.

Så jeg håber, at du vil se programmet her – og du må meget gerne dele det med alle de gravide du kender!

For det du lærer, sanser og oplever til gravidyoga, det vil du bære med dig resten af livet og ind i moderskabet – og det er unikt for yogaen!

Det var en stor fornøjelse at være inde hos Christina, det gør jeg gerne igen 🙂

Et kejsersnit er også en fødsel!

Har man født, når man har fået kejsersnit?
Har man ”fået” et kejsersnit?
Taget det?
Eller hvad har man egentlig?

Det spørgsmål stiller Doula Christina Hedegaard, YOJOs Jordemoder Anne Ruby og Fysioterapeut Heidi Holm, som er kvinderne bag kejserinderne.dk

Hele 22% af alle børn i Danmark kommer til verden ved kejsersnit. Et kejsersnit er også en fødsel, men der skal tages lidt andre forholdsregler.

i programmet her kan du høre lidt om:

• Neurologien bag et kejsersnit. Hvorfor skal der en helt anden form for genoptræning til efter et kejsersnit?
• Hvordan har kvinder det typisk efter et kejsersnit? Nogle føler sig forkerte/skamfulde og udtrykker: ”jeg har bare fået kejsersnit” ”mit barn blev taget ved kejsersnit” ”jeg har ikke født selv” osv.
• Kejsersnitbarnet – hvad er anderledes? Mikrobiom, sansemotorik, våde lunger, hvad kan man gøre for at stimulere sit barn, hvad anbefaler jordemoder og fysioterapeut.

Læs mere her om at have fået eller skulle have kejsersnit. Og også om det lille barn før og efter kejsersnit.

 

Efterfødselsyoga

Vil du gerne gå til yoga efter en fødsel ved kejsersnit, så kan du trygt komme på vores YOJO babyhold eller mine drop-in efterfødselsYOGA hold. Jeg er nemlig selv KEJSERINDE, og jeg er grundigt oplært i og har selv erfaret hvilke udfordringer en kejserinde kan have – og hvordan man understøtter en sund og effektiv genoptræning.

Udover efterfødselsyoga vil jeg også anbefale alle, der har født ved kejsersnit at følge KEJSERINDERNES ONLINE FORLØB:

Online forløbet på 8 moduler er effektivt, fordi du træner super intensivt de første 4 uger, så kroppen bliver “kickstartet”. Nervesystemet bliver beroliget, og muskelsynergien i mave og ryg bliver langsomt genoprettet, så din mave kan begynde at genfinde “tænding” igen.

 

 

Nyhedsbrev

Sensommernyheder fra YOJO

Her en lille hilsen fra YOga & JOrdemoder.
Vi går et spændende efterår i møde med masser af:

YOJO holdundervisning

Se vores kommende gravid- og babyhold her

YOJO · Yoga og jordemoder · Anne Ruby og Maria Allingham

 

 

 

 

YOJO på Copenhagen Yogafestival i den kommende weekend:

Vi underviser sammen fredag d. 26/8 og Maria underviser YOJO gravidyoga lørdag d. 27/8

gravid-850x400

 

 

 

 

 

 

Videreudvikling af vores YOJO gravid online forløb:

SUPER KONKRET OG BRUGBAR ONLINE GRAVIDYOGA OG FØDSELSFORBEREDELSE

Hjemme i din egen stue, når det passer dig.

Vi udvikler også et YOJO baby online forløb med funktionel efterfødselsyoga og undervisning af en erfaren jordemoder i babymassage, babysprog, søvn, små børns sygdom og meget mere.

 

YOJO fødselsworkshop for par

Workshoppen byder på øvelser for par, instruktion i rebozo massage, film, samtale og masser af gode råd og inspiration til, hvordan I sammen forbereder jer på jeres livs oplevelse: fødslen af jeres fælles barn.

Se datoer for YOJO par her

YOJO gravid · Fødselsforberedelse for par

 

 

Mindblowing workshops med international ekspert i præ- og perinatal psykologi Anna Verwaal:

From Womb to World – The Journey That Shapes Our Life

Fredag d. 30/9 kl. 17.30 – 21.00 Aftenseminar:“Imprints of the prenatal and birth experience can have a profound effect on our adult lives. Anna will introduce us to the relatively new and exciting field of epigenetic science and pre and perinatal psychology, and explain why this information is so relevant for doulas, midwives and (prospective) parents, and how to incorporate this ground-breaking information in our lives.”
Lørdag 1/10 kl. 9.30 -17.30 Foredrag: “The long-term effects of the conception, prenatal and birth experience” :
Søndag 2/10 kl. 10-17.30 Proces workshop: “Healing from conception, prenatal and birth related imprints & trauma”

I den efterfølgende uge udbyder Anna private konsultationer og endnu en fantastisk workshop om hormonsystemet:

Lørdag d. 8/10 kl. 9.30 – 17.30: “The hormonal physiology for pregnancy, birth, bonding, breastfeeding and beyond”

Alle workshops og konsultationer er for ALLE.

AV

 

 

 

 

 

 


“Everything that happened before
you took your very first breath plays a part in shaping the present, and is the starting point in creating your future…” ~ Anna

 

Kærlige hilsner til dig og dine

fra Anne og Maria

Skab forbindelse til dit åndedræt

Husker du at trække vejret? Selvfølgelig, det gør du hele tiden af dig selv, det styrer dit autonome nervesystem. Men trækker du vejret dybt, sådan helt ned i kroppen? Mange af os trækker det kun overfladisk, og på den måde får du sværere ved at give slip på stress og aktivere det para-sympatiske nervesystem, som giver ro og balance i kroppen, og den dybe vejrtrækning bevæger og toner helt naturligt dine muskler og dit bindevæv i mave, ryg og bækkenbund.

Du kan spise nok så sundt og træne nok så meget, men forbindelsen til åndedrættet er det allervigtigste. Jeg plejer at sige, at åndedrættet er broen mellem kroppen, sindet og sjælen, og så er det samtidig den mest naturlige måde at lære både at træne og afspænde din kernemuskulatur og bækkenbund. Når du trækker vejret dybt uden modstand, får din kernemuskulatur og bækkenbund et tonende stræk og på udåndingen et passivt løft.

Træk vejret dybt og træn din kerne helt naturligt

SÅDAN GØR DU: Åndedrætstræning (pranayama) og meditation er yoga i sin reneste og ældste form. Ved at fokusere på dit åndedræt stilner du sindet og finder ind i kroppen, så du bedre kan mærke dig selv. Prøv dig frem med disse tre åndedrætsteknikker. Brug gerne 5 – 10 minutter hver dag.
Alle kan bruge disse teknikker til at skabe større bevidsthed i krop og sind. Er du gravid eller nybagt mor? Så kan du også med stor fordel bruge disse teknikker til at træne nærvær og kærlig opmærksomhed til dig selv og din baby.

Ånd helt ud

DET FULDE YOGISKE ÅNDEDRÆT ind og ud gennem næsen:
Læg dig på ryggen med en hånd på maven og en hånd på brystet. Start med at ånde helt ud. Fortsæt med en dyb rolig indånding helt ned i maven, ud i alle retninger, lad derefter brystkassen udvide sig og lad til sidst kravebenene løfte sig. En naturlig pause på et øjeblik mellem ind- og udånding – og så en langsom udånding hvor fokus er oppe fra og ned. Altså kraveben, brystkasse og mave. Derefter en naturlig pause mellem ud- og indånding, og på den måde flyder åndedrættet videre og kan beskrives som bølger. Fokus kan ændres undervejs, og det er vigtigt at finde det tempo, der passer til dig. HUSK at ånde helt ud, det er forudsætningen for en ny god, dyb og sund indånding, og udåndingen må gerne blive længere end indåndingen.

Skab balance og ro i sindet

VEKSELÅNDEDRÆTTET – Nadi Shodana, klassisk pranayama, som skaber balance og ro i sindet. Betyder “rense energikanalerne”:
Sæt dig behageligt med et neutralt lændesvaj og stræk længde gennem rygsøjlen, så du finder dens naturlige kurver. Placér højre pege- og langefinger mellem øjnene, og brug skiftevis tommelfingeren til at lukke højre næsebor og lillefingeren til at lukke venstre. Lige lange rolige ind- og udåndinger. Start med at ånde ind gennem begge næsebor, luk derefter højre og ånd ud gennem venstre. Ånd ind gennem venstre, og luk så venstre og ånd ud gennem det højre. Du skifter altså hele tiden næsebor efter hver indånding. Luk øjnene og fortsæt i nogle minutter. Vekselåndedrættet fokuserer og balancerer sindet og forbereder en meditativ tilstand – så perfekt at fortsætte med meditation.

Vejrtrækningens sammenhæng med bækkenbund og kernemuskulatur

DET FYSIOLOGISKE ÅNDEDRÆT – naturlig træning af din core og næring til bindevævet:
Læg dig på gulvet med fødderne i hoftebredde og hænderne på maven. Lad rygsøjlen beholde de naturlige kurver, så find dit naturlige lændesvaj. Fordyb vejrtrækningen ind og ud gennem næsen. Træk vejret helt ned til bækkenbunden og lad maven udvide sig i alle retninger. Fysiologisk får bækkenbunden og kernemuskulaturen et tonende stræk på indåndingen, når du trækker vejret dybt – så sørg for at give helt slip. Når organerne bliver skubbet ned af diaphragma (åndedrætsmuskulaturen), så griber bækkenbunden og skaber undertryk. På udåndingen sker der helt naturligt det, at bækkenbunden passivt løftes lidt og kernen trækkes sammen. Det er den passive bevægelse, som du skal gøre aktivt – både for at få naturlig bevægelse og træning af muskler og bindevæv – og for aktivt at tømme lungerne helt. Så på udåndingen send først fokus til bækkenbunden og begynd at aktivere muskulaturen (som vi i daglig tale kalder et knib), og derefter træk den dybe tværgående mavemuskel jævnt tilbage mod rygsøjlen uden at presse lænden i gulvet. På næste indånding træk vejret dybt og slip aktiveringen af bækkenbund og kernemuskulatur og på udånding igen først aktivere bækkenbund og så den dybe mavemuskel. Fortsæt gerne minimum 5 minutter for at få en sund og naturlig træning af forbindelsen mellem bækkenbund, kerne og åndedræt.

RESULTAT: Ah … kan du mærke det? Når du trækker vejret dybt, får du en sund og naturlig træning af din kernemuskulatur. Du får bedre blodgennemstrømning, mere ro og balance i kroppen, og det stilner sindet og giver dig en bedre søvn.

åndedræt

 

 

 

1 2