FØDSEL

YOGA EFTER FØDSLEN

At være gravid, føde sit barn og pleje barnet som nybagt mor er en stærk og overvældende transformation. Efterfødselsyoga handler om at styrke og støtte denne transformation bedst muligt – både fysisk og mentalt. Det vigtigste er at skabe forbindelse til åndedrættet, som er broen mellem krop og sind. Derefter kan man via den kærlige opmærksomhed på vejrtrækningen berolige og heale nervesystemet efter graviditet og fødsel, og på den måde finde sig selv – eller finde en ny og bedre udgave af sig selv – både fysisk og mentalt.

De fysiske yogaøvelser er designet til via åndedrættet at skabe kontakt til bækkenbunden og kernemuskulaturen, og derved begynde en sund, stabil, funktionel genoptræning, der støtter kroppens normale fysiologi. Gennem simple dynamiske øvelser, led-bevægelser, fokus på bevægelse af rygsøjlen og energigivende flows forbedres blodgennemstrømningen i kroppen, og derved kan den nybagte mor slippe spændinger, væskeophobninger og affaldsstoffer og blive stærkere og mere stabil indefra og ud.

I løbet af graviditeten deler mavemusklerne sig for at gøre plads til den voksende baby. Det sker ved at bindevævet, kaldet linea alba, der sidder i midten af de lige mavemuskler strækker sig og giver plads. Når man så har født, er det vigtigt at stabilisere kernemuskulaturen igen ved at træne den dybe tværgående mavemuskel, der hjælper bindevævet til at blive smidigt og stærkt. Som min kollega fysioterapeut og ekspert i genoptræning efter fødsel Elin Solheim her beskriver:

Man kan ikke styrke en muskel som hjernen og nervesystemet ikke bruger

“I løbet af den tid eller de gange du har været gravid, bliver mange af musklerne i din kerne sat på prøve hormonelt og strukturelt, både ved at blive forlængede, forkortede, eller ved at blive brugt mindre. Samtidigt ændres hele din kropsholdning, og dermed det indbyrdes samarbejde mellem led, muskler og bindevæv også. Det er nødvendigt, og vi gør det gerne. Men muskler der ikke bruges, eller er forlængede over tid, har af samme grund også modtaget færre impulser fra hjernen gennem nervesystemet. Nogle gange er nervevæv også midlertidigt blevet beskadiget, og skal regenereres. Og inden en muskel kan styrkes, er der nødt til at være god kontakt. Derfor er det vigtigt at starte med lav belastning, få gentagelser og roligt tempo. At trække vejret, og have rigtig kontakt til kernen, som også indebærer bækkenbunden, er vigtigst her.

  • Det handler altså om at genvinde optimal motorisk kontrol til de dybe kernemuskler, især bækkenbunden og den dybe tværgående mavemuskel
  • Det handler om at lære at træne og bevæge sig med god kropspositionering, der lægger til rette for god biomekanik og arbejdsforhold for muskler og bindevæv
  • Det handler om at undgå de bevægestrategier der bliver ved med at kommunikere til bindevævet at det gerne må give sig i bredden – bevægelse og træning skal netop fortælle dette bindevæv, at det skal være stærkt og ikke give sig for meget
  • Det handler om at trække vejret.”

Der er derfor en del yogastillinger, der slet ikke egner sig til efterfødselsyoga, fordi der er så stort et tryk i bughulen, som kan være svært at stabilisere. En stilling som planken hvor de indre organer tynger ned på mavens muskler, vil jeg ikke anbefale at praktisere, før man er 100 % stabil i sin kerne og bækkenbund.

Der er dog heldigvis en masse fantastiske yogastillinger, der støtter kroppens naturlige genoptræning – og den mindfulde tilgang med fokus på åndedræt og nærvær i bevægelserne er det vigtigste element, så den nybagte mor beroliger sit nervesystem og styrker sin kropsbevidsthed.

Det er også mit håb og min intention at efterfødselsyoga kan hjælpe de nybagte mødre til at omfavne alt det, der følger med en krop, der har udført et mirakel og født en baby – og et sind der konstant bliver udfordret med tvivl og svære følelser og tanker.

300568_274416729237360_1990529048_nEfterfødselsleg-med-din-baby-og-yoga

FØDSELSREVOLUTION

YOJO gravid online – pressemeddelelse

Vi har de sidste seks år haft hundredevis af gravide igennem vores fødselsforberedelses-koncept YOJO – YOga & JOrdemoder, og fordi efterspørgslen er stigende (de gravide vil i stigende grad gerne være forberedt til fødslen, fysisk og psykisk) har vi valgt at udvide med en online version af vores forløb. Læs vores pressemeddelelse herunder:

EN FØDSELSREVOLUTION!

Den moderne dansker forholder sig som forbruger til økologi, dyrevelfærd og i høj grad sundhed. Vi vælger dåsetomaterne fra, og tager i stedet dem i karton, pga. frygten for farlig metal-kemi, som kan skade vores helbred. Vi vælger private daginstitutioner og skoler, for kun det bedste er godt nok til vores små poder. Men når det kommer til fødslen af vores kære små, den måske vigtigste begivenhed i hele deres liv, så lægger vi os bare på briksen, på det nærmeste sygehus, med benene i vejret, og venter på at nogen professionelle skal fortælle os, hvad vi skal gøre.

Det gør YOJO op med, med deres fødselsforberedelse, hvor man både dyrker dejlig gravidyoga med Maria Allingham og bliver uddannet til fødslen af jordemoder Anne Ruby. De to kvinder arbejder for at give fødslerne tilbage til kvinderne – en fødselsrevolution:

“Uvidenhed skaber frygt, frygt skaber spænding og så bliver fødslen både længere og mere smertefuld. Vi vil med grundig vejledning og konkrete teknikker give kvinderne mulighed for at føde i tillid til processen og egne evner. Når det sker, oplever de fødslen som deres, og ikke længere noget, de skal overvinde. Det betyder, at de vender tilbage med fødselsberetninger fulde af overskud, glæde og begejstring”, siger jordemoder Anne Ruby.

Som noget nyt kan man nu deltage i deres fødselsforberedelses-koncept online. Så nu kan alle kvinder og deres partnere i hele landet få del i YOJO. Det er en fuld pakke med fødselsforberedende yoga og jordemodermoduler, som man kan sidde derhjemme bag egne vægge og se, lige når man vil og igen og igen. Især det sidste er noget de gravide, der har prøvet online-forløbet af som testere, har været meget positive omkring:

“Videoen om kroppens føde- og kærlighedshormon oxytocin så min mand og jeg flere gange, for virkelig at forstå sammenhængen med psyken og vigtigheden af tryghed og tillid – og krammeøvelsen er vores næsten daglige oxytocin-ritual”, siger én af deltagerne.

“Alle kan være med, uanset niveau. Gravide er jo som alle andre mennesker generelt ret forskellige. En del af dem har aldrig dyrket yoga før, nogle har lidt erfaring, og andre er øvede yoginier. Fælles for dem er, at de har taget et aktivt valg om at udvide bevidstheden og uddanne både krop, sind og psyke til at rumme fødslens magi og give dem selv og deres babyer den bedst mulige start på familielivet”, siger yogalærer Maria Allingham.

Flere og flere jordemødre anerkender eller arbejder også med yoga. Yoga kan lære de gravide at få tillid til det der sker i deres krop – at knytte sig til og elske det lille liv, der udvikler sig. “Yoga kan på alle måder give de gravide og deres partnere nogle håndgribelige redskaber og empowerment til at rumme den stærke transformation, en graviditet og fødsel er – både fysisk, mentalt og spirituelt”, siger yogalærer Maria Allingham.

 // Maria Allingham er yogalærer og doula, specialiseret i gravid- fødsels- og efterfødselsyoga. Anne Ruby er privatjordemoder, med særligt fokus på naturlige hjemmefødsler, og har også konceptet Kejserinderne, for kvinder der skal føde eller har født ved kejsersnit. Tilsammen har de to YOJO, som indtil nu har været forbeholdt københavnerne. Men med den stigende efterspørgsel, var det tid til at udvide, så de nu kan nå endnu flere danske gravide og kommende forældre.

I Norge kan man godt blive født med numsen først

18. august 2013:
Det er min sjette dagvagt i træk på en mindre fødegang i Vestnorge. Jeg er taget herop for at tjene penge til at leve af min idealisme resten af året, men også for at holde sygehusrutinerne ved lige og blive inspireret af den norske tilgang til fødsler. Indtil videre har inspirationen kunnet ligge på et meget lille sted. Norske jordemødre er alle uddannede sygeplejersker som grunduddannelse med en 2-årig overbygning til jordemoder. Jeg ved ikke, om det er derfor, eller af helt andre grunde, men jeg oplever dem som værende meget mere autoritetstro end mig og mine danske kolleger. I bedste 50’er stil tiltales lægerne stadig som Dr. Ditten-Datten, og to gange har jeg været ude for, at en læge fuldkommen overtog et fødselsforløb, fordi jeg hhv. var nede på laboratoriet med blodprøver, og ude at hente en kop te til kvinden! En kop the, og så var forløbet patologisk, da jeg kom tilbage… Ak ja!

Andengangsfødende uden veer efter vandafgang

Nå, men denne morgen tager jeg imod en sød og smilende andengangsfødende. Hun har haft vandafgang i halvandet døgn (jeps!) og har stadig ingen veer. Hun er i 38. uge, og der er ingen tegn på infektion ved hende eller barnet (vaginalpodning, blodprøver, temperatur osv. er i orden). Altså siger stedets procedure, at hun skal tilbydes igangsættelse, men – i modsætning til, hvis hun havde boet i Danmark – kun gives antibiotika, hvis der er tegn på infektion.

I Danmark ville hun på de fleste fødesteder have fået forebyggende antibiotika efter 24 timer, og nogle steder ville hun allerede efter 1-4 timer få tilbud om at få hjælp til at lave veer. Vi snakker lidt om hendes dreng på 9, som glæder sig til at blive storebror. Hendes mand har også en dreng på 8, og den lille i maven er endnu en gutt. Jeg fortæller lidt om mine unger, og mærker et stik i hjertet af savn. Uh, 3 uger er lang tid. Jeg laver de obligatoriske undersøgelser, henter kaffe, vi joker lidt med alle de maskiner jeg kører ind og ud af stuen for at konstatere, at alt er normalt.

Ungen har numsen nedad…

Hun trækker op i sin t-shirt og blotter en smuk solbrændt mave. Kuglerund og struttende af sundhed. Jeg lægger en hurtig hånd på maven, jo ryggen er vist til venstre, på med ultralydshovedet, der måler barnets hjertelyd, endnu et elastikbånd og så kører CTG’ en og lyden af nyt rytmisk liv fylder stuen.

‘Jeg er straks tilbage, ring på klokken, hvis der er noget’, siger jeg og forlader Undersøgelse 1 for at skrive indlæggelsespapirer og sende den vaginalprøve, jeg lige har taget. Da jeg ca. 10 min efter linder på døren igen, står der to hvide kitler bøjet over kvinden. “Nej, nu må I fandeme ha’ mig undskyldt” når jeg at tænke, før jeg lister hen bag dem og ser, at de er i gang med en ultralydsscanning. Der er ingen tvivl. Helt oppe under kvindens ribben, fanger lægens ultralydshoved en hvid, kuglerund aftegning. Et hoved. Ungen har hovedet opad. Det betyder numsen nedad, og som det mest naturlige i verden mumler han: “Ja, det blir jo så en sædefødsel”.

Jeg holder vejret. Kan mærke hele den danske jordemoder- og lægestand holde det med mig. Over 90 % af alle danske børn i sædeleje – eller underkropspræsentation, som vi også kalder dem, fødes ved kejsersnit! Af de få procent, der stiler mod vaginal fødsel, ender ca. 50 % i akut kejsersnit. Men nu er vi altså i Norge!

Den sikreste måde for barnet

“Nu scanner jeg lige færdig, og så skal jeg nok forklare jer det hele”… “Det kommer til at gå helt greit”, siger han, som om han konstaterer, at solen igen har fundet vej udenfor vinduet, eller noget andet meget hverdagsagtigt. Parret har spørgsmål. Selvfølgelig. “Kommer det til at gøre mere ondt?” vil hun vide. Svaret er nej, fordi man ved sædefødsler anbefaler en tidlig epidural, så bedøvelsen er på plads, hvis man får brug for at lægge en tang sidst i forløbet, eller måske lave et kejsesnit. “Er det mere farligt for barnet?” spørger faren, som har fået en noget dyb panderynke. Tålmodigt forklarer lægen om procedurer, en let forhøjet risiko for kejsersnit og som svar på faderens spørgsmål siger han: “hun har jo født før, så for denne gutt er det her den sikreste måde”.

Jeg jubler indeni. I dette øjeblik elsker jeg den lille norske halvskaldede læge. Og da han beder mig hente bækken og dukke, så han på pædagogisk vis kan fortælle præcis, hvordan det kommer til at foregå, har jeg lyst til at kysse ham. I Norge kan man godt blive født med numsen først!

Roen sænker sig på stuen. Der er bogstavelig talt blevet vendt op og ned på situationen. Vi kører ind på en fødestue og gør klar til at lægge en stikpille, der skal få veerne i gang. Lillebror får en overvågningselektrode koblet på… øh numsen…. Dimsen hedder en caputelektrode, caput betyder hoved på latin, og producenten har åbenbart ikke tænkt på, at børn altså også kan komme med numsen først.

Sædefødsel er bare en anderledes vej

Den beroligende lyd af fiskekutter eller travhest, eller bare nyt liv, runger igen ud på stuen. Hjertelyden er perfekt. Far klemmer hendes hånd, vi skal nok klare det her sammen. “Kan man sige, hvorfor han ligger den forkerte vej?” spørger hun lægen, som skal til at gå. Og der er det, han ryger helt op på en førsteplads, over mine top 5 yndlings-norske-læger, da han vender sig om i døren og siger: “Nei da. Men du ka vel ikke sige at det er feil vei. Bare en anderledes vei”…

Åh-åh-åh norske læge, vil du gifte dig med mig. Så-å køber jeg en spegesild og deler den med dig!

Læs mere om sædefødsel.

Sædefødsel

1 2 3