Referencer

Skøn yoga og givtig mentaltræning

YOJO baby og morYOJO fødselsforberedelse har for mig været forberedelse både for krop og sjæl, og jeg har fået en kæmpe læring med mig fra forløbet. Den største vinding har været dét at lære, at fødslen ikke behøver være noget, jeg skal være skræmt over for, og som behøver være forbundet med overskrifter som smerte, ubehag, indgreb og medicin, og at det ikke er “andres projekt” at få barnet ud i verden – det er mit! Gennem Marias skønne yoga og givtige mentaltræning samt Annes inspirerende jordemoderviden har jeg lært, at der er andre langt mere positive måder at anskue sin fødsel på og bruge sin krop og sit sind aktivt, end hvad jeg vidste før. Og jeg har fået masser af inspiration til alternativer til den “konventionelle opfattelse” af, hvordan en fødsel foregår. Jeg har derigennem kunnet danne mig min egen holdning til, hvad lige præcis min drømmefødsel er. Og jeg har fået både fysiske og mentale værktøjer, som jeg kan bruge aktivt både i ventetiden og under selve fødslen. Jeg anbefaler YOJO til alle, der vil holde sig fysisk i gang med dejlig yoga under graviditeten, som vil forberede sig godt både fysisk og mentalt til fødslen og som vil have masser af inspiration til at kunne danne sig sit helt eget billede af ‘den gode fødsel’.
Line, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

 

Vi føler os godt klædt på til fødslen

Tak for en super god eftermiddag til fødselsworkshop! Vi havde begge en meget positiv oplevelse og kan helt sikkert bruge de redskaber og info, vi fik med. Nu er der indført daglig massage og krammeøvelser herhjemme, og det er jo utrolig dejligt! Og det vigtigste er, at vi nu begge føler os godt ‘klædt på’ inden fødslen. Så stor tak herfra til jer!
Stine og Søren, YOJO par
Linje · YOJO

Københavns grundigste og sjoveste fødselsforberedelse

Anne og Maria er knaldkompetente og giver Københavns grundigste og sjoveste fødselsforberedelse, yoga og genoptræning efter fødslen. Oveni ser de godt ud, og når man selv er (først) tung og træt, og bagefter ikke sover særlig meget, så er det godt at have noget pænt at kigge på, mens man lærer, kommer i form til fødsel eller efter. Mine allerbedste anbefalinger.
Malene, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

 

Super kompetente og glad energi

Jeg kan kun anbefale alle gravide og nybagte mødre at gå til YOJO! Jeg har to babyer (fra 2013 og 2014) og har gået på både gravid- og babyholdene ved begge. Takket være YOJO har jeg fået de letteste babyer! Maria og Anne er super kompetente inden for fødsel og baby, og de har en meget smittende og glad energi. Med deres råd og træning til en god fødsel ruster de dig til at komme rigtigt godt fra start! Kombinationen af både gravid- og babyhold er super. Der kan nærmest gå sport i at føde og skabe et lækkert spædbarn. Så nyd dem, sug til dig af deres råd og hyg dig med din baby!
Anita, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

 

Super professionelt koncept

Rund Efterfødselshold med yoga og jordemoder · YOJO babyJeg har deltaget i både gravid- og efterfødselsholdene hos YOJO, og har og kan kun vedblive med at anbefale det super professionelle koncept, som YOJO har med yderst kompetente undervisere. Dette var mit andet barn, og jeg mener alligevel at have fået en masse ud af deltagelse i gravidholdet. Yogaøvelserne kan bruges til afspænding og støtte under selve fødslen, og der er tips til, hvordan manden kan inddrages og aktiveres både i tiden op til fødslen og under selve fødslen. Koblingen af yoga og jordemoder kunne således skabe et rigtig godt udgangspunkt for at få en optimal fødselsoplevelse. På efterfødselsholdet fik man så mulighed for at tale fødselsforløbet igennem med andre med-mødre, som var oprigtigt interesserede og lyttende og faktisk var glade for at høre om din personlige oplevelse. Det er ren terapi! Desuden var der mange relevante oplæg om babyens udvikling og efterfødselsreaktioner med gæsteoplægsholdere. Men det helt igennem geniale ved stedet er, at der er store vinduer ind til salen, hvor babyen kan ligge i barnevognen og sove trygt udenfor. Det har betydet, at jeg har kunnet have fuld fokus på min egen træning – lige hvad en nybagt mor har brug for! Tak til Anne og Maria for nogle rigtig gode og udviklende timer.
Marie Louise, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

 

Masser af positiv energi

Jeg mødte Maria og Anne første gang på YOJO gravid med en baby og mange sommerfugle i maven. Jeg blev meget klogere på under forløbet – både i forhold til min egen krop, og hvad der skulle ske under fødslen. Jeg havde rigtig god gavn af yogaøvelserne i min sidste del af graviditeten, og under fødslen brugte jeg en masse af min viden fra YOJO gravid. Efterfølgende har jeg deltaget på YOJO baby, som har givet mig en masse positiv energi. Det har været så hyggeligt at snakke med de andre mødre, og det var skønt at komme i gang med træningen igen. Så Maria og Anne – Tak fordi I har hjulpet min lille Naja til verden.
Sara, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

YOJO gravid og YOJO baby kan kun anbefales

yojobabysmallJeg har været så heldig at blive anbefalet at starte på YOJO gravid i min graviditet. Jeg kendte hverken til underviserne eller stedet. Men jeg kan kun sige, at det har mere end indfriet mine forventninger, til trods for at jeg kun nåede at være med 3 gange grundet akut kejsersnit. Jeg blev desværre dødeligt syg grundet graviditeten (Hellp og akut gul fedtlever). I de hårdeste perioder brugte jeg nogle af de redskaber, vi havde arbejdet med til YOJO gravid, hvorfor jeg havde lettere ved at finde ro. Der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg skulle melde mig til YOJO baby. Dels fordi jeg skulle have styrket min krop, som var helt smadret efter sygdomsforløbet, og for at få noget viden på området. Også dette hold har fuldt ud indfriet mine forventninger. Bl.a. har jeg lært at forstå mit barns sprog, som jeg på ingen måde ville være foruden. Gældende for begge hold er, at der er en helt fantastisk stemning, og at man virkelig føler sig tryg og tør åbne op. Underviserne Maria og Anne er særdeles kompetente, og man kan mærke, at de virkelig brænder for deres arbejde. Jeg kan klart anbefale YOJO-holdene – jeg ville på ingen måde have været foruden!
Anja, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

De bedste forudsætninger for et vellykket fødselsforløb

YOJO Gravid gav mig de bedste forudsætninger for et vellykket fødselsforløb – og ja, det var en meget stor og fantastisk oplevelse! Min dejlige søn fylder 8 uger i dag, og vi starter YOJO Baby i næste måned.
Nina, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

Troen på urkraften

rund YOJOpar - fødselsforberedelseJeg var på YOJO gravid i slutningen af min graviditet og er nu på YOJO babyholdet, da jeg gerne ville viderebygge den praksis og den tilgang til det at blive mor, som underviserne gav mig. Jeg fandt på kurset troen på, at jeg sagtens kunne føde, at det var min fineste opgave i livet, og jeg skulle lade min krop guide mig, når det skete. Så jeg indstillede mig på, gennem timerne, at det skulle blive en rigtig god oplevelse – og jeg glædede mig helt vildt! At det så endte i et mere eller mindre planlagt kejsersnit (en uge før termin grundet for lidt fostervand) var meget skuffende for mig, men jeg glæder mig meget til at prøve en normal fødsel og alle de øvelser, jeg har i bagagen næste gang. Til alle kommende mødre, der kunne finde dette interessant at læse, vil jeg give et kærligt råd med på vejen til den store dag: slip forventninger og “tag én ve af gangen” – derved kan du kun blive positivt overrasket, og lige gyldigt hvad bliver det den største oplevelse i dit liv!
Katrine, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

Blid opstart på at finde og styrke krop og sjæl

Tak for dejlig vejledning til en blid opstart på at finde og styrke krop (og sjæl) efter graviditet og fødsel. Dejligt med tid og samvær med andre nybagte mødre og en meget kærlig stemning på holdet.
Mira, YOJO baby
Linje · YOJO

Nærende på alle planer

Efterfødselsforløb hos Maria og Anne er virkelig nærende på alle planer. Foruden fysiske øvelser, der bringer os nærmere kroppen fra før vi blev gravide, er der jordemodertid med Anne med relevante temaer. Som førstegangsmor får jeg virkelig meget ud af forløbet.
Ellie, YOJO baby
Linje · YOJO

Suveræne øvelser og god kemi

Rund Anne Ruby · Jordemoder · YOJOFor 3 år siden ventede min mand og jeg vores første barn, og jeg blev af en veninde anbefalet at følge YOJO gravid. Det har jeg absolut ikke fortrudt, men netop fået så meget ud af. Da jeg skulle føde min datter, var det en virkelig god oplevelse, hvor jeg var fuldt ud aktiv og med, og jeg kunne virkelig bruge de gode værktøjer, som jeg havde lært af Maria og Anne. Nu venter vi barn nummer to – og på trods af, at vi nu bor i Hillerød tager jeg gerne vejen ind til København for igen at kunne have fokus på de suverænt gode øvelser. Jeg har ikke mødt tilsvarende tilgang og gode kemi andre steder, om end forsøgt, så jeg kan blot varmt anbefale Maria og Anne!
Marie-Louise, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

 

Et virkelig godt fødselsforberedende forløb

Havde et virkeligt godt fødselsforberedende forløb (på fire gange). Tak fordi min tredje fødsel blev en god oplevelse, hvor jeg havde kontrol, var til stede og havde overskud hele vejen igennem.
Stine, YOJO gravid og baby
Linje · YOJO

Selvtillid og kropsindsigt

Fantastisk fødselsforberedelse, der virkelig lærte mig, at min fødsel var nemlig lige det, MIN fødsel og ikke noget der bare skulle overstås.
YOJO gav mig selvtillid og kropsindsigt.
Rikke, YOJO gravid
Linje · YOJO

Dejligt at få vendt alle tankerne om fødslen

Rund Stærke kvinder til YOJO baby · Efterfødselshold med yoga og jordemoder
Kan varmt anbefale både gravidholdet, men også babyholdet. Dejligt at bevæge og få strukket kroppen, men også rart at få vendt alle de tanker, man går rundt med, når man nu skal føde. Også er Maria og Anne super søde.
Sanna, YOJO gravid og baby