YOJO nytårsritual

Workshoppen er både for dig, der går og venter på et lille baby mirakel i 2020, og for dig der gerne vil manifestere dit bedste år ever!

Nytårsritualet undervises af YOJOs stiftere, yogalærer Maria Allingham og jordemoder Anne Ruby, og dagen bliver i bedste YOJO stil en blanding af feminin yogapraksis, indre arbejde med intention og manifestationskraft, grin, sjov, ro, stilhed, fordybelse og ny inspiration.

Du vil dagen igennem arbejde med din egen indre proces. Måske er du helt klar over din intention for 2020, når du kommer, måske dukker det op i løbet af dagen. Der vil være feminin sansebaseret yoga, meditation og øvelser – alt sammen holdt i en stærk kvindecirkel, men ikke med individuelle delinger (ud over dem du ikke kan lade være med i te-pauserne)

Pris og praktisk:

Workshoppen undervises i lækre lyse lokaler hos:

Sattva Yoga
Teglgårdsstræde 8B, 3. sal
1452 København K

OBS. Medbring et bloklys til ritual, som du får med hjem igen og kan tænde for støtte til din intention resten af året.

Vi serverer dejlig te og lækre snacks undervejs.

 

Linje · YOJO

Tre live webinarer med fødselsforberedelse og spørgetid

Jordemoder Anne Ruby sidder klar med et fagligt skarpt oplæg om disse 3 emner:

  • Vandfødsel
  • Undgå bristninger
  • Naturlig igangsættelse

VANDFØDSEL:

Kunne du tænke dig at føde dit barn i vand?
Mærke den smertelindrende, afslappende og støttende effekt det har på hele din krop?
Udnytte din krops eget powerfulde apotek, så øvrig smertelindring er unødvendig?
Mindske din risiko for bristninger i mellemkødet og give dit barn en blid velkomst?
Få jordemoder Anne Rubys mangeårige erfaring på området serveret hjemme i din egen sofa, som er brugbart uanset om du planlægger hjemme- eller hospitalsfødsel.

UNDGÅ BRISTNINGER:

Bange for at gå i stykker, når du skal føde?
Panisk over at du skal presse et barnehoved ud DER?
Giv dig selv halvanden time i samvær med jordemoder Anne Ruby og yogalærer Maria Allingham, hjemme i din egen stue, og bliv klædt bedst muligt på til at slippe helskindet fra din fødsel. For jo – der er en masse du kan gøre selv!

NATURLIG IGANGSÆTTELSE:

Er du også bange for at gå “over tid”, og kunne du tænke dig yogalærerens og jordemoderens bedste fifs til naturlig igangsættelse, så gå ikke glip af vores sidste webinar.

Linje · YOJO

International gæstelærer

Ekspert i præ- og perinatal psykologi Anna Verwaal har undervist i København i 2014, 2016, 2017 og 2018 – arrangeret af YOJO. Vi håber meget, at Anna kommer tilbage til København i løbet af de næste par år.

Linje · YOJO

YOJO forkælelses-dag: Selvomsorg for krop, sind og sanser

Vi inviterer alle interesserede kvinder til en inspirerende dag i smukke, hyggelige omgivelser hos Gemyse inde i Tivoli.

Temaet er selvomsorg og dagen byder på:

En intro til “yoga in a bottle”: Æteriske olier v. Sidsel Frits Hollingsworth

Ligesom yogaen er kendt for at være en fantastisk mulighed for selvomsorg, kan æteriske olier også have en lignende virkning på krop, sind og sjæl. Vi skal kigge nærmere på:

  • Hvorfor og hvordan æteriske olier virker som en slags “yoga på flaske”
  • Særligt udvalgte olier du kan bruge til at pleje huden, hovedet, og hjertechakraet
  • Hvordan æteriske olier kan bruges i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel
  • Hvordan man blander sin egen olie-salt-scrub (medbring beholder til din scrub)

Efter en dejlig frokost overtager YOJOs yogalærer Maria Allingham med et oplæg om, hvordan et smidigt åndedræt kan give dejlig nærende saftig selvomsorg til bækkenbunden.
Maria guider også en kort funktionel yogapraksis, som inspiration til at give slip på den sure knibe-pligt, og i stedet finde en funktionel og kærlig forbindelse til din krops indre anker.

BONUS: Når du tilmelder dig modtager du Marias Bækkenbundsyoga e-kursus lavet i samarbejde med Green Goddess Guide.

Dagen afsluttes med dejlig kage og kaffe i vores hyggelige kvindecirkel.

Pris og praktisk:

Hvornår: Lørdag d. 16. marts 2019 kl. 10.00 – 16.00 (dørene åbnes 9.45, vi mødes i receptionen på Nimb Hotel)

Hvor: Gemyse inde i Tivoli

Hvem: Alle interesserede kvinder kan deltage: gravide, mødre med babyer, fagfolk osv.

Pris: 850 kr. for hele dagen inkl. luksus forplejning, materiale om æteriske olier, egen selvomsorgs-scrub og bækkenbundsyoga e-kursus til download (værdi 299 kr.)