Feminint Flow Kvindecirkler

“Jeg tilbyder at guide dig igennem en nærende bevægelsespraksis og at holde dig i en intim og kærlig kvindecirkel inspireret af simpel selvomsorg, cyklusvisdom og fællesskab.”

Disse cirkler og praksisser er for ALLE interesserede kvinder – ingen forudsætninger er nødvendige – lad lysten drive dig!
Har du spørgsmål, så ræk endelig ud!

YoJo-fordybelsesdage-retreat

YoJos yogalærer, bevægelses-nørd og cyklusvejleder Maria Allingham inviterer dig ind i sine kvindecirkler med nærende bevægelse, cyklusvisdom, spaceholdning og inspiration til simpel selvomsorg i praksis.

Maria guider dig trygt igennem en feminin sansebaseret bevægelses-praksis og holder rum for sharing og fællesskab.

Samlet vil hver cirkel give dig oplevelsen af at blive holdt i et kærligt, lyttende fællesskab og udforske dit indre landskab og dine indre årstider i samklang og resonans med de ydre.

Dette er nogle af de emner, vi berører undervejs:

  • Sharing og fællesskab 
  • Saftighed og vitalitet i dit feminine center, dit bækken og bækkenbunden
  • Stærkt og sundt indre og ydre fundament
  • At give og at modtage
  • At holde og at blive holdt
  • Nervesystem, tryghed og regulering
  • Cyklusvisdom, skaberkraft og kvindeliv
  • Sensualitet, kreativitet og intuition
  • Sanselighed, nydelse og næring
  • Selvomsorg i praksis – som f.eks bevægelse, rebozo massage, åndedrætsopmærksomhed, livmodermassage og funktionel bækkenbundstræning

Datoer for resterende cirkler:

Mandag d. 16. december 17.00 – 20.00
Vinter Solhverv – refleksion & selvomsorg
Restore & Renew
Blid nærende bevægelse 

Læs mere om den cyklusvisdom, der ligger til inspiration for temaerne i cirklerne nederst på denne side.

Pris og praktik

Cirklerne afholdes i vores smukke lokaler:

Yoga & Jordemoder
Teglgårdstræde 8B, 3. sal
1452 København K

(tæt på Nørreport, Hovedbanen og Rådhuspladsen)

Pris pr. cirkel: 

Mandag d. 16. december 17.00 – 20.00
Vinter Solhverv – pris 395 kr.

I hver cirkel får du spaceholding, nærende bevægelse – samt et kærligt fællesskab.

YoJo-bliv-underviser

Cirklerne er for dig der:

  • Længes efter at leve mere i pagt med din indre natur.
  • Ønsker at arbejde med cyklisk/feminint lederskab i alle aspekter af dit liv.
  • Ønsker inspiration til mere nydelse og sanselighed i din hverdag.
  • Vil indgå i et nærende og kærligt kvindefællesskab.
  • Har lyst til at arbejde med cyklusvisdom.
  • Ønsker at sætte tid af til selvomsorg via nærende, nydelsesfuld bevægelse.
  • Har lyst til at udforske din spiritualitet, sanselighed og grænsesætning.
  • Vil lære mere om din kvindelige cyklus, de indre årstider og den urgamle kraft og magi, der ligger gemt heri.
  • Altid holder rum og giver energi til andre, som nu søger balance og et fællesskab, hvor du næres og selv bliver holdt.
  • Søger et forløb i trygge rammer med et kærligt blik på dig som kvinde – lige der hvor du er i kvindelivets cyklus – hvor nydelse og næring til krop, sind og sjæl er i fokus!

Lev dit bedste nærende og nydelsesfulde liv!

YoJo-faguddannelser-og-kurser

“En sund bund er et saftigt sansestærkt underliv og et kraftfuldt og vitaliseret fundament.”

Det er YoJo’s stiftende yogalærer med speciale i feminint flow Maria Allingham, der holder rum og selv bringer blod, sved og tårer ind i cirklen.

Kvinder i alle aldre kan deltage:

  • gravide
  • mødre 
  • døtre
  • søstre
  • veninder

Har du ikke din menstruationscyklus pga. overgangsalder eller hormonprævention, så kan du med fordel følge naturens og månens cyklus, hvilket Maria introducerer dig til.

Du behøver ingen erfaring med yoga eller spirituel praksis.
Eneste forudsætning er at du har lyst til at dykke dybt i kvindevisdommen med din krop som vejviser.

Har du spørgsmål til forløbet, så kontakt Maria på telefon 28 11 38 77.

Cyklusvisdom

De indre og ydre årstider

Forår

 

  • Årstiden kalder på:

    • at være vågen og aktiv
    • at gå med den spirende energi
    • at rense ud og give plads til nyt
  • Kvindelige cyklus: pre-ovulation

  • Månens cyklus: tiltagende måne

  • Kvindelivets cyklus / arketype: menarche / maiden

  • Tid på døgnet: solopgang

  • Temaer: udforske og opdage

  • Element: træ / rum

  • Yin organ: lever

  • Grundenergien: ekspanderende begyndende yang

  • Superpowers: starte nye projekter, struktureret læring, klare tanker, entusiasme og motivation

  • Udfordringer: beholde jordforbindelsen, at bruge passion/entusiasme til at motivere og ikke manipulere, acceptere at alting ikke sker så hurtigt som forventet

  • Affirmation: jeg er taknemmelig over…., jeg giver slip på….., mine intentioner i den nye cyklus er….

  • Sansebaseret yogapraksis – indre/ydre forår:

    Fokus på sanselig selvomsorg gennem nærende og varieret bevægelse, der stimulerer og støtter den ekspanderende energi, stærkt og saftigt fundament med funktionel træning og fokus på fødder, ben, bækken, baller og balance.

Sommer

 

  • Årstiden kalder på:

    • ”hjertetid” og forelskelse
    • sang, dans, fejring og leg
    • at arbejde med kreative projekter
  • Kvindelige cyklus: ægløsning

  • Månens cyklus: fuldmåne

  • Kvindelivets cyklus / arketype: moderen, moderskab

  • Tid på døgnet: Midt på dagen

  • Temaer: den næringsgivende moder, empati og medfølelse med alle levende væsner – også seksuelt og fertilt peak

  • Element: ild

  • Yin organ: hjerte

  • Grundenergien: stigende / opadgående – det fulde yang-udtryk

  • Superpowers: aktivt lyttende og validerende, skabe støttende forbindelser og relationer, fleksibel, legende, glædesfyldt, nydelse, at overtale, guide, undervise og lede.

  • Udfordringer: giv ikke for meget af dig selv til andre, vær opmærksom på hjælperens skyggesider, ikke at tage overansvar

  • Affirmation: jeg elsker mig selv og jeg har medfølelse med mig selv, jeg tilgiver mig selv og accepterer mig selv betingelsesløst, jeg kanaliserer min kreativitet og energi til…

  • Sansebaseret yogapraksis – indre/ydre sommer:
    Fokus på sanselig selvomsorg gennem en praksis, der tænder ild-elementet og den muskulære energi og åbner hjertecenteret, nærende træning af bækkenbund og kernemuskulatur så fertiliteten stimuleres, balancering af energierne så yang ikke overstimuleres. Brystmassage.

Efterår

 

  • Årstiden kalder på:

    • at trække sin energi indad
    • give slip på det, der ikke nærer
    • at forbinde sig til det, der er brugbart og fordelagtigt
  • Kvindelige cyklus: pre-menstruel

  • Månens cyklus: aftagende måne

  • Kvindelivets cyklus / arketype: peri-menopause, maga / heksen

  • Tid på døgnet: solnedgang

  • Temaer: taksigelse, taknemmelighed, give slip og vende indad, melankoli, de store forandringers årstid

  • Element: luft / metal

  • Yin organ: lunger

  • Grundenergien: sammentrækkende begyndende yin

  • Superpowers: no bullshit zone, identificere og slippe det der ikke virker, slippe emotionel baggage, intuition og visdom

  • Udfordringer: at acceptere og ikke fikse (dig selv, dit arbejde, dine relationer), at give slip på frygt, at elske dig selv som du er

  • Affirmation: jeg fokuserer min energi og min kreativitet på….., jeg elsker mig selv og dem omkring mig

  • Sansebaseret yogapraksis – indre/ydre efterår:
    Fokus på sanselig selvomsorg gennem en praksis, hvor der er fokus på åndedrættet og regulering af nervesystemet. Nærende bevægelse der kalder opmærksomheden ind i kroppen. Blid tænding af den muskulære energi i et langsomt tempo, der via varmen og jordforbindelsen balancerer det flyvske sind.

Vinter

 

  • Årstiden kalder på:

    • næring til krop og sjæl, restore and renew
    • balance mellem stilhed og at have lige præcis aktivitet nok til at holde kroppen fleksibel
    • blid nærende bevægelse, der lander i stilhed eller fødes ud af stilhed
  • Kvindelige cyklus: menstruationen

  • Månens cyklus: nymåne / mørkmåne

  • Kvindelivets cyklus / arketype: wise woman / crone, post menopause

  • Tid på døgnet: midnat

  • Temaer: død og genfødsel

  • Element: vand

  • Yin organ: nyrerne – kroppens batterier

  • Grundenergien: det fulde yin-udtryk

  • Superpowers: mulighed for dyb indre proces og refleksion – og for stærk kontakt til intuition

  • Udfordringer: at acceptere og nyde denne fase, at kunne stoppe op og hvile, planlægge tid til ro

  • Affirmation: Mit blod er livsenergi, jeg tillader mig selv at hvile, jeg følger mine behov

  • Sansebaseret yogapraksis, indre/ydre vinter:
    Fokus på sanselig selvomsorg gennem langsomhed, varme og blidhed. Nærende stimuli til nyrerne, god plads i det feminine center, nedadgående energi.