”Da jeg startede på jeres hold, tænkte jeg, at jeg skulle ligge ned i en hospitalsseng og have så meget bedøvelse som muligt. Nu planlægger jeg en hjemmefødsel, og at min mand skal tage imod vores barn.”
Sådan sagde hun. Den pæne, storbysmarte karrierekvinde med den runde mave og de smukke levende øjne, der var begyndt på vores YOJO gravidhold 6 uger tidligere.
”Jeg elsker smerte og lavendelklude”!
Hvad er det vi gør ved dem? Hjernevasker vi dem med hvor farlige hospitaler er for fødende kvinder, eller hypnotiserer vi dem til en tilstand af ”jeg elsker smerte og lavendelklude”?
Ingen af delene!
Vi lærer alle kvinder på vores hold om sammenhængen mellem deres nervesystem og deres fødehormoner. Og når de forstår den, vil de fleste af dem, der har muligheden helst blive hjemme så længe som muligt, give fødehormonerne de bedste betingelser, og få en så nem og sikker fødsel som muligt.
Og dem der ikke har lyst til eller mulighed for at føde hjemme, de får en masse inspiration til, hvordan de kan planlægge en “hjemmefødsel på hospitalet”, hvor alle sanserne så godt som muligt er dækket ind af tryghed, ro og kærlig støtte.
Du har sikkert selv erfaret, hvordan fødsler gengivet på film eller tv næsten altid er dramatiske. Der bliver ofte brugt en retorik som ”hvis noget går galt”. Og rædselshistorier om lange, dramatiske fødsler er oftest mere interessante at viderebringe, end den fødsel der var overstået på seks timer hjemme i et kar på stuegulvet, hvor det eneste jordemoderen bidrog med var at tørre barnet med et håndklæde.
Kollektiv vrangforestilling
Selvfølgelig er der noget sandt i, at selv sunde, ukomplicerede fødsler kan ende med, at man må udføre et medicinsk eller kirurgisk indgreb, men en stor kollektiv vrangforestilling er den, at fødsler fra det ene øjeblik til det næste, kan udvikle sig fra noget trygt og roligt til noget livstruende.
Der er efterhånden forsket rigtig meget i hjemmefødsel, og her ser man et interessant fænomen. Udover at der er komplicerede situationer hvor personalet på hospitalet redder liv, er der faktisk også mange situationer, hvor det er selve hospitaliseringen af fødslerne, der får komplikationerne til at stige. Det interessante er jo så at finde ud af, hvilke kvinder der skal føde på hospitalet, og hvilke der med fordel kan føde hjemme.
Indgrebsfrekvensen stiger med 20-60 procent, når man hospitaliserer sunde, raske kvinder til fødsel:
Et metastudie udført på Københavns Universitet i 2012 af to seniorforskere, statistiker Ole Olsen og jordemoder og phd. Jette Aaroe Clausen, har på baggrund af et større antal studier sammenlignet kvinder, der har født derhjemme, og kvinder der har født på sygehuset, og påvist at indgrebsfrekvensen stiger med 20-60 procent, når man hospitaliserer sunde, raske kvinder til fødsel.
Målt på sikkerhed er tallene for både mor og barn lige gode (andelen af alvorlige mén og død er mikrolille i begge grupper) men indgrebene falder dramatisk derhjemme. Det vil altså sige, at ”den samme kvinde” (statistisk) har en langt større risiko for at få kejsersnit, vestimulerende drop og medicin under sin fødsel, hvis hun tager en taxa ind til Rigshospitalet, når hendes veer starter, end hvis hun påbegynder fødslen hjemme, ringer efter en jordemoder fra Rigshospitalet og kun bliver overflyttet hvis hun har BRUG for indgreb. Hendes krop får lov at arbejde uforstyrret og støttet i hjemlige omgivelser.
Nervesystem og fødehormoner:
Det hormon der trækker den glatte livmodermuskulatur sammen, når kvindens krop laver veer, hedder oxytocin.
Oxytocin er samtidig vores velvære- og kærlighedshormon. Det er det, der bruser i kroppen, når vi er forelskede. Det, der peaker, når vi kysser, elsker og får orgasme. Naturen har designet det så smart, at kærlighedshormonet skal skylle ind over dig og din nyfødte baby, når I mødes første gang – for at knytte jer sammen for evigt.
Hvor tror du, at dette klistrede kærlighedshormon har bedst betingelser?
På en fremmed og travl hospitalsstue, som vi ubevidst associerer med sygdom og fare, og hvor dit nervesystem registrerer fremmede lyde, lugte, stemmer og lys?
Eller hjemme i dit eget soveværelse, under din egen bruser, eller i din egen sofa i dæmpet belysning med trygge dufte og ro?
Det er ikke svært at forestille sig, hvor det ville være nemmest at have dejlig uforstyrret sex og få orgasme, vel?
Fødslen er ligeså følsom overfor stress, som vores sexliv er. Og det er derfor at resultaterne er så flotte i hjemmefødsels-statistikkerne. Fordi en kvinde, der er uforstyrret og tryg, har en livmoder der arbejder godt og regelmæssigt. Det betyder, at den efter fødslen lettere kan trække sig sammen, når moderkagen er født. Derfor er blødningen efter en hjemmefødsel 10-30 procent lavere, sammenlignet med en tilsvarende ukompliceret fødsel på sygehuset.
-
Vil du vide mere om sikkerheden ved hjemmefødsler?
-
Vil du vide meget mere om, hvordan du planlægger en tryg og dejlig hjemmefødsel?
-
Er du bare lidt nysgerrig på, om hjemmefødsel kunne være noget for dig?
Se vores GRATIS online foredrag ”Sikker og tryg hjemmefødsel” hvor jordemoder Anne Ruby fortæller meget mere om sikkerheden ved hjemmefødsler, hvem der med fordel kan planlægge hjemmefødsel, og hvordan du forbereder dig og din partner.
Her er et link til vores live spørgetime, som vi afholdte på Facebook i forlængelse af premieren på foredraget. Der blev stillet en masse gode spørgsmål, så du kan blive endnu klogere på hjemmefødsler.
