Fagworkshop, Workshop for alle

Det kvindelige bækken og bækkenbunden – sansebaseret yoga og bindevævsstrukturer

YoJo-Stort-J

Workshoppens omdrejningspunkt er det kvindelige bækken og bækkenbunden i yoga, træning og funktionel bevægelse.

Workshoppen undervises af:

YoJos yogalærer Maria Allingham, som har specialiseret sig i sansebaseret yoga, feminint flow og cyklusvisdom.
Erfaren fysioterapeut Elin Solheim, som har specialiseret sig i funktionel træning af kernemuskulatur og bækkenbund for kvinder – også genoptræning efter graviditet og fødsel.

Vi inviterer til en lidt anderledes playshop, hvor vi skal nørde og bygge bro mellem sansebaseret yoga og funktionel bevægelse.

Det kommer til at foregå sådan, at Maria underviser forskellige sansebaserede yogasekvenser, og efter hver sekvens deler Elin ud af sin dybdegående viden om kroppens fascia, og vi dissekerer og analyserer sammen, hvordan den sansebaserede bevægelse især påvirker bindevævet.
Vi kigger også lidt på optimal krops-positionering og funktionel træning af bækkenbund og kernemuskulatur via en god forbindelse til åndedrættet.
 
  • Har du smerter eller gener i dit bækken?
  • Har du lændeproblemer?
  • Har du en overspændt bækkenbund?
  • Lider du af inkontinens?
  • Har du menstruationssmerter?
  • Savner du en kropslig forbindelse til dit bækken, din livmoder og din skaberkraft?
  • Er du nysgerrig på, hvordan du skaber kærlig forbindelse til dit fundament?
SÅ KOM OG FORDYB DIG I DIT BÆKKEN OG DEN HELT SÆRLIGE ENERGI OG KRAFT, DER BOR DER!
 
Vi giver vores meget åbne bud på, hvordan simple elementer af sansebaseret yoga og den nyeste viden om fascia og hele fasciesystemet kan integreres i yogaundervisning og egen yoga- og bevægelsespraksis.
 
Hvem kan deltage:
 
  • Alle med en interesse i at fordybe sig i det kvindelige bækken og bækkenbunden gennem sansebaseret yoga og kroppens bindevævs-strukturer – både privat og professionelt
  • Alle der gerne vil gå på opdagelse i egen bevægelses-praksis og få ny inspiration.
  • En baggrund som underviser eller anden sundhedsfaglig baggrund er en fordel men ikke en forudsætning for at deltage.

Pris og praktik

Kommende workshops i 2023:

Fredag d. 31. marts 
Kl. 13.00 – 18.00

Lørdag d. 2. september
Kl. 10.00 – 15.00 

Pris 1.150 kr.

Workshoppen undervises i vores lækre lokaler:

Yoga & Jordemoder
Teglgårdstræde 8b, 3. sal
1452 København K

Har du spørgsmål til workshoppen så kontakt Maria på tlf 28 11 38 77 eller mail maria@yojo.dk