Fagworkshop, Fødsel, Fødselsforberedelse, Workshop for alle

Homøopati for fødselshjælpere

YoJo-Stort-J

Arbejder du med gravide, fødende og barslende?
Savner du et unikt værktøj i din fødselstaske, som er naturligt, effektivt og bivirkningsfrit?
Så er denne kursusdag lige præcis til dig!

Den 30. september er vi så heldige at få besøg af naturmediciner og doula Stine Ruge, som deler ud af sine erfaringer med fødselshomøopatien.
Med sig har hun 40+ af sine yndlings fødselsmidler, som du kan lære at bruge.
 
Midlerne dækker over alle de situationer, man typisk vil komme ud for, når man støtter en kvinde fra graviditeten, gennem fødslen og i den første postpartum tid.
 
Stine har gennem de sidste 5 år nedskrevet alle sine homøopatiske erfaringer som doula, og lavet sit eget fødselshjælper/doula-kit ud fra de midler hun oftest bruger. Naturligvis med det udgangspunkt at det skal være midler, som du også vil kunne bruge, uanset hvor ny eller garvet du er i homøopatien og i fødselsverdenen. 
 
Du vil også lære hvilke midler, du kan støtte den nyfødte og familien med, og så vil du opdage, at der også er midler til dig som fødselshjælper, som kan være gode, når følelserne går højt, eller når du trænger til ekstra energi til en fødsel, der har varet i mange, mange timer.
 
Kort sagt vil du komme hjem med en masse ny inspiration til, hvordan naturmedicinen kan være et fantastisk værktøj for dig som fødselshjælper.
 
Til kittet medfølger et knap 30 siders langt opslagsværk skrevet af Stine, som kan hjælpe dig når, du står i en situation, der kræver homøopati.
Efter kursusdagen vil du også blive inviteret ind i en lukket FB gruppe, hvor du kan sparre med andre jordemødre og fødselshjælpere, og så vil du blive inviteret til 2 årlige zoom møder, hvor der vil blive gået i dybden med særlige emner og måske også kigget på cases, du selv kommer med.   
 
Kittet kan købes af Stine på dagen, og prisen er 400 kr.
 
 

Pris og praktik

Fredag d. 30. september 2022 – kl. 10.00 – 17.00

Pris – 795 kr.
 
Adressen er:
 
Yoga & Jordemoder
Teglgårdstræde 8b, 3. sal
1452 København K
 
 
Målgruppe:
Kurset henvender sig til alle, der på den ene eller anden måde har en rolle på fødeområdet, uanset hvor erfaren du er. Kendskab til homøopati er ikke nødvendigt. 
 
Underviseren:
Stine Ruge er foruden at være doula og naturmediciner med speciale i Klassisk Homøopati, også kropsterapeut og yogalærer.
Til daglig bor hun med sin mand og 2 børn på Vesterbro i København, hvorfra hun også behandler.
Stine har selv brugt homøopati i sine egne 2 graviditeter og fødsler. Du kan læse mere om hende på www.stineruge.dk og følge hende på IG: Naturensvej, hvor hun dagligt deler ud af viden om naturmedicin.